Anden juledag har Sydsvenskan en artikel om kold krig mellem DSB og SJ.

Sydsvenskan: Kold krig mellem DSB og SJ

Vil denne krig spænde ben for en fast HH forbindelse? Mange argumenter fremføres som f.eks. at Øresundstogene ikke længere skal køre langs Øresund, men vende på Østerport eller værre i spor 26 på København H. Artiklen fokuserer (med hjælp fra Uffe Palludan) på målet at bevare DSB's monopol og undgå at SJ kommer på banen.

Jeg vil tro at Forummets læsere kan komme op af stolen i en fart over artiklens mange argumenter, som mere kyndige nok vil kunne tage med et gran salt eller helt skyde ned. For mig er det dog mere et spørgsmål om den fremtidige jernbanebetjening af København/Helsingør - Malmö/Landskrona/Helsingborg, hvor der er mange ideer, men ingen retning for udviklingen. Man kan ikke have S-tog/Metro til Helsingør samtidig med konventionelle tog mellem København/Helsingør og Helsingborg.

I dag er SJ en virksomhed, der kører tog, hvor de vinder udbud, men de kører også trafik i egen regi og på egen risiko. De har også tilkæmpet sig en større uafhængighed af staten som f.eks. da staten ikke ville finansiere X2000, og man i stedet gik ud og købte togene ved lånefinansiering. Hvor står DSB, når intercitytrafikken i Danmark skal udbydes?

Der er stor interesse i Sverige for at kunne køre godstog og i et vist omfang også personførende tog til Europa. En del af denne trafik er nok ikke særlig interessant for Danmark. Man tænker uvilkårligt på trafikken nord-syd gennem Schweiz og Østrig, som kræver dyre investeringer. Der er også et behov for god infrastruktur i Øresundsregionen (inkl. forbindelsen til Bornholm). Hvordan vil Danmark imødekomme disse behov og samtidig tilgodese rimelige danske interesser?