Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Norge standser udbud af togtrafik (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg Petersen, 22/11 2021, 09:07 (1095 dage siden) @ Eyolf


[*]Den anbudsmodellen den nå avgåtte regjeringen i Norge valgte, minner veldig om det systemet man har hatt i Storbritannia, og som britene selv nå synes å være på vei bort fra fordi de har funnet ut at det ikke har fungert spesielt godt.


Man bør ikke sammenligne nogle udbud i hele verden, med den model de har fået viklet sig ind i ovre i England - og udbuddene i Norge har heller ikke ret mange ligheder med de engelske - omend nogle af kundernes problemer, du beskriver går igen.

Norges udbud er lavet (som de første) 95% efter EUs fjerde jernbanepakke. De 5% der ikke er med er, at Norge har "forbudt" fri trafik på flere strækninger, da disse er enkeltsporede, og man derfor har givet hele kapaciteten til den udbudte trafik og garanteret, at der ikke kommer fri trafik til at konkurrere.

Men de 95% øvrige er interessante. For EU har faktisk lært af fejlene i UK, og således er det muligt, at eet statskontrolleret selskab (kan også være privat på kontrakt med staten) står for et koordineret billetsalg til den offentlige trafik, ligesom der kan stilles krav om at "fri trafik" skal acceptere billetter fra en "offentlige trafik", eller ligefrem reservere siddepladser til formålet.

Det nærmeste man kommer UK-tilstande, er at I de norske udbud, får operatøren lov til at beholde hele eller dele af billetindtægterne, for de billetter som de selv sælger. Dette kan føre til mere eller mindre naive forventninger om voldsom vækst.

I Norge har jeg forstået at selskabet "Ruter" var tiltænkt rollen som koordinerende billetaktør. Men kan også forstå, at Vy har opdaget, at norske togkunder hellere vil købe billet på Vy´s app, og dermed kan Vy sælge billetter til de andre aktørers tog (ellers Vys konkurrerende busser) - hvilket betyder at Vy tjener mere, mens de andre aktører tjener mindre. det synes ikke at være lykkedes for Ruter at få et nationalt billettilbud til at fungere?

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak