DSBs Dobbeltdækker (Generelt)
Nu ved vi jo af god grund ikke hvordan de nye Alstrom Coradia Stream toge kommer til at være rent komfort mæssigt. Det er jo først når togene holder ved stationerne vi ved det.
Jeg frygter selv at når folk har rejst i noget tid med togene (coradia stream) og de sætter sig til rette i sæderne - så vil de indse at sæderne i IC3 var bedre med mere plads. Jeg håber selvfølgelig at togene blive rigtig gode men der er en masse ting, blandt andet drevet af politik, som gør at man virkelig kigger value for money.
Jeg ser frem til at der kommer flere sæder i flyopstilling. Når man rejser alene i en fyldt IC3 så har 95% af sæderne dårlig plads, fordi man ikke kan strække benene. Selv 1. klasse er jo elendig i forhold til de 8 pladser i Stillezonen i flyopstilling.
Som fuldt udvokset menneske, så er jeg ikke begejstret for flyopstillingen - men vis-a-vis opstilling sætter naturligvis krav til den overforsiddendes tolerance
Da jeg var på interrail One country pass i Norge var jeg overrasket over hvor gode togene/vognene var plads mæssigt og kvalitets mæssigt. InterCity vognene mellem oslo og Trondheim var godt nok lidt hårde men foruden det var det gode, støjfri vogne. Selv gamle togsæt som skal udrangeres næste år var overraskende støjsvage inden i og med god komfort med alderen i betragtning.
Personvogne er som regel altid meget støjsvage fordi man ikke har støjen fra traktionsenhederne. Men elektriske togsæt er typisk også meget støjsvage indvendig.
--
Eskild