Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

...I Danmark burde man gøre det samme (Generelt)

af anho, 25/5 2021, 14:35 (1371 dage siden) @ 1993matias

Jeg kan sådan set meget godt lide den idé, men fører den ikke til en ny flaskehals ved Ringsted? Man skulle bygge Lang Omfartsbane hvis det skulle fungere dér, tror jeg. Nu har BaneDanmark mig bekendt ikke givet et skøn over hvor stor kapacitet en østlig udfletning ved Ringsted kan levere, men minimumskravet i screeningen er 15 tog i timen - hvilket bliver fuldt udnyttet fra det øjeblik den kommende Ringsted-løsning står færdig.

En Landskrona-forbindelse kunne også få en tilsvarende løsning ved at anlægge det femte spor (forbeholdt godstog) mellem Roskilde og Hvidovre Fjern... men det er nok heller ikke helt billigt. En Landskrona-forbindelse ville til gengæld harmonere rimelig fint med den ombygning af Hovedbanegården som Banedanmark har foreslået, og samtidig skære 30 minutter af turen til Stockholm fra København - og næsten en time af rejsen mellem København og Göteborg. Det er alligevel nogle ret store fordele. Men dyrt er det selvfølgelig også.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak