Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSBs beslutningsoplæg for Fremtidens S-bane. (Generelt)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 26/4 2021, 09:20 (1401 dage siden) @ Jens Hansen

Ingen operatører vil påtage sig det samlede ansvar for implementering af automatiske s-tog, automatisk overvågning af banen, opgradering af infrastruktur, tilpasninger i styringssystemet. Styringssystemet er så centralt at reelt vil det kun være Siemens som kan komme med et samlet bud. Og det vil være så blive monopolagtigt dyrt, da der er mange usikkerheder. De gamle S-tog skal jo køre samtidig med der forberedes for de nye. Det er ikke som metroen hvor alt er nyt.


Interessant pointe Poul. DSB identificerer en risiko, som ingen undtagen DSB kan eller vil håndtere!

Om det bliver dyrere fordi Siemens sidder på lagkagen, er vel uafhængigt af, om det er private eller DSB som er "modparten" Er det som DSB reelt skriver, at "når I vælger os, kan vi hjælpe jer med at feje problemerne ind under gulvtæppet"?

Jeg har absolut intet imod at DSB håndterer S-banen, men beslutningerne skal træffes på et oplyst, fair grundlag og processen skal være gennemsigtlig.

JH

Man kan godt lade en privat virksomhed stå for det hele, på samme måde som DSB skal stå for det hele.
DSB vil jo lade underleverandører stå for alle leverancer. DSB styrer blot. (DSB er dog selv en part i projektet, idet de kører de eksisterende S-tog).
Det problematiske vil være at sammenstykke udbuddet i en enkelt pakke, hvor mange dele skal udvikles undervejs. Det kræver på den ene side stærke indkøbskompetencer at lave et sådant udbud. Og byder vil på den anden side være nødt til at afdække sine udviklings risici ved at tage en højere pris. Alternativt som DSB skriver, så skal staten dække disse risici. Hvordan sikrer man det ikke bliver et tag selv bord?

Men ja, naturligvis ikke overraskende at DSB mener det kan klares af DSB.

Noget af det mest interessante er egentlig at DSB skal overtage styringen af fjernbanerne. DSB er på denne måde ved at forberede at ophøre med at stå for togdrift. Eller i det mindste blive opdelt i en organisation som servicerer jernbanen og en anden som er operatør. Ligner vel egentlig meget SJ modellen. Operatør delen vil fra 2030 kunne klare sig uden tilskud og evt. kunne sælges. Udbydes også S-togsdriften fra 2039 vil DSB dermed ikke længere være operatør, men kan stå for udbud af jernbanedriften.

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak