Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSBs beslutningsoplæg for Fremtidens S-bane. (Generelt)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 25/4 2021, 10:24 (1402 dage siden) @ Jens Hansen

Jeg har pt. kun skimmet indledning ad DSBs analyse.

Som jeg opfatter det vil der gå 20 år før den politiske aftale om udbud af S-banen kan ske. Dette lange forløb indikerer for mig at det (også) handler om at DSB meget gerne vil beholde den gode forretning som S-banen er, længe. Der var jo en grund til at DSB S-tog for ca 10 år siden, blev indlemmet i store DSB! Derfor vil jeg gerne se hvorledes DSB beskriver det økonomiske i deres analyse. Jeg kan jo blive positivt overrasket.

Hvis politikerne ønskede det, kunne de jo nu bede operatører komme med deres bud på Fremtidens S-bane. Og sammenholde det med DSBs analyse.

JH

Essensen af rapporten set gennem min optik er noget i retning af:
Ingen operatører vil påtage sig det samlede ansvar for implementering af automatiske s-tog, automatisk overvågning af banen, opgradering af infrastruktur, tilpasninger i styringssystemet. Styringssystemet er så centralt at reelt vil det kun være Siemens som kan komme med et samlet bud. Og det vil være så blive monopolagtigt dyrt, da der er mange usikkerheder. De gamle S-tog skal jo køre samtidig med der forberedes for de nye. Det er ikke som metroen hvor alt er nyt.

Naturligvis kunne man lade en anden operatør overtage styringen og gøre præcist det DSB skal gøre. Men usikkerhedstillægget vil nok være i størrelsesordenen 50-100%.

Og så må man jo lade DSB at de har opbygget en del erfaring med indkøb af materiel og værksteder de seneste år.
Dårlige erfaringer er også erfaringer (IC4), der kan anvendes fremad. Ofte er det de bedste. Og mon ikke der findes en del kvalificerede mennesker, som har arbejdet med Metroen.

Hertil kommer problemet med at fastholde personale indtil sidste manuelle tog er kørt. Dette kan lettere håndteres af DSB.

DSB lægger jo i øvrigt op til at, når systemet er implementeret og indkørt kan man lade en privat operatør byde på det (omkring 2039).

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak