Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Metro til Malmø (Trafikpolitik)

af Niels Bak, 17/1 2021, 23:09 (1406 dage siden) @ steenth

Hvor har du ret Michael Deichmann, jeg tror også visse politikere i København og Frederiksberg, der glemmer kbh Vestegn, og hvorfor skulle metroen stoppe ved Ny Ellebjerg, der mangler ordentlig til Hvidovre hospitsl, som i løbet af et par år bliver udvidet meget.

Hvis den skal forlængeres videre fra Ny Ellebjerg, så skal Hvidovre Kommune også betale for sin del. København og Frederiksberg (via nogle mellemregninger) har selv betalt for projektet. Cityringmetroen har statens betalt en lille del imod at Københavns Kommune har betalte for Nordhavnstunnelen... som staten har mest gavn af pga. salg af grunde i Nordhavnen.

Det er ikke helt sådan det hænger sammen. Staten ejer ikke nogen grunde i Nordhavn, dem ejer By & Havn. Og det er grundsalg herfra, som har finansieret både cityringen og siden også forlængelsen til Nordhavn og Ny Ellebjerg samt Nordhavnstunnellen.

By & Havn var i sin tid oprindelig ejet af kommunen og staten i fællesskab, og derfor er det nominelt kommunen og staten som hver har betalt halvdelen af metrobyggerierne og havnetunnellen. Ved det seneste forlig, hvor havnetunnel og linjen til Ny Ellebjerg blev vedtaget, blev statens ejerandel af By & Havn dog overført til kommunen, som nu ejer næsten det hele (jeg kan ikke huske om staten beholdt nogle få procent). Det skyldes at man nu har gældsat alle selskabets værdier, og staten på den måde er blevet trukket ud af den økonomiske risiko, hvis man alligevel ikke kan sælge de mange grunde til den foruddiskonterede pris. Og det var vel den minimering af risikoen som fik staten til at gå ind på at betale halvdelen af Nordhavnstunnellen også.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

IC4 - Et studie i en skandale

IC4 - Et studie i en skandale. Pris 290 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak