Jeg synes der opgives 23 minutter for en direkte forbindelse fra København H til Malmö C. Dertil kommer 3 (?) yderligere stop undervejs på Amager.

Og det er forudsat at man ikke står på før København H og at Metroen ikke kører videre end Malmö C.

Men måske 25-30 minutter i et metrotog nærmest uden siddepladser nede i tunnel lyder ikke tillokkende - eller er der tænkt anden indretning?

Tror rigtig mange ville vælge at sidde ordentligt for det meste oppe i lyset og bruge 10 minutter mere via broen.....

P.Jensen

Både hastighed og frekvens betyder ret meget for folk. Og så er der også en kvalitet i at få dækket flere områder i de to byer med direkte forbindelser.

Men alligevel så synes jeg at du indirekte får peget på, hvorfor en metro ikke er en særlig logisk løsning på behovet for en yderligere forbindelse over Øresund.
Den vigtigste grund er at en metro jo udpræget er en lokalforbindelse, og en stor del af transportbehovet er regionalt eller interregionalt. Malmø er i sig selv for lille en by til at kunne bære metrodrift, men er til gengæld centerby i en temmelig tæt befolket vestskånsk region, som er kendetegnet ved en række mellemstore centre med Malmø, Helsingborg og Lund som de største. En metro gør ret lidt for en tættere sammenknytning af hele regionen, og næsten intet for godsbehovet. At der bliver meget mere plads på Øresundsbroen er ikke særlig logisk, da Købehavns Lufthavn ligger midtvejs, og der næppe er ønsker på hverken dansk eller svensk side om væsentlig mindre betjening end i dag - måske snarere tvært imod efterhånden som svensk højhastighedsudbygning skubber lufthavnens opland længere og længere op i Sverige.
Jeg kan da heller ikke tænke på nogen som helst andre metroer i verden, som har en lignende geografi med en forbindelse mellem en mindre metropol og så en nærliggende større provinsby, men med et tyndt befolket/ubeboet stykke land/vand imellem, hvor der ikke er grundlag for stop. Det vil alle andre steder være løst med en form for regionaltog/oplandsforbindelser i stil med S-tog eller lignende, og det er der nok en grund til.
Så jeg synes projektet lugter temmelig meget af at København og Frank Jensen har fået smittet sine malmøgensiske modparter med den udbredte københavnske metrofetichisme, som er præget af en næsten savlende stolthed over at være store nok til at få sit helt eget metrosystem, som ikke kommer bonderøvene i forstæder og oplandsbyer ved med et helt ensidigt og snævert fokus på egne behov og en blindhed over for den bredere regionale udvikling.
Den er det så lykkedes at sælge i Danmark, da man trods alt er landets hovedstad, men det går næppe i Sverige, hvor der dels er langt fra Malmø til Stockholm, dels mangler volumen i Malmø til at argumentere for at dyrt metrobyggeri er nødvendigt og muligvis også er et problem med "rangfølgen" hvor det politisk vil være svært at bevillige Malmø en metro før Göteborg har fået en. Ikke en gang regionen lokalt er med på ideen og skubber i stedet på for en HH-forbindelse, eller i Landskronas tilfælde på Europasporet.