Siden Øresundsbron har man talt om at Malmø og København vil udgøre en samlet metropol. En Metro imellem byern vil styrke dette.

Øresundsbron har nu næsten 21 år på bagen. Og ja, der er da kommet en anelse mere samhørighed mellem de to byer end dengang, man skulle tage færgen fra Havnegade, men ligefrem at kalde det én samlet metropol er nok lige at stramme den. En del af dette skyldes selvfølgelig også de skiftevis danske og svenske grænsekontroller, der skal hindre alt fra muslimske flygtninge til coronavirus i at brede sig mellem landene, og selvom man kan håbe på, at kontrollerne forsvinder/bliver mindre, tror jeg ikke, det er særligt sandsynligt.

Den eneste udfordring er, som alt det andet metrobyggeri i København - hvordan skal det financieres. Der kan vel snart ikke malkes flere milliarder ud af havnegrunde i København?

Det er lige præcis det, der irriterer mig (og flere andre i forummet, kan jeg læse). At den kommunale silotænkning er så stærk på Københavns Rådhus (og næsten endnu værre på Frederiksberg). Der er store landarealer i både Tårnby, Dragør, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk, der vil kunne bebygges, ligesom Ørestaden blev det i sin tid, hvis blot man var lidt modig og moderniserede Fingerplanen fra 1947 en anelse. Men det kræver selvfølgelig også, at København bliver set som mere end Københavns (og Frederiksberg) Kommuner. Men på rådhuset har der i hvert fald i F. Jensens tid været sådan, at Malmø åbenbart lå nærmere København end for eksempel Brøndby eller Herlev og derfor skal have metro før de københavnske forstæder (og i øvrigt også de ydre bykvarterer såsom Brønshøj, Valby og det centrale Amager!) Jeg håber og tror dog at denne tåbelighed forsvinder, når den nuværende regionsrådsformand Sofie Hæstorp Andersen bliver ny overborgmester.