Stationssikringsanlæg Aalborg Lufthavn K21 (Generelt)
Når røgen har lagt sig (og jeg i øvrigt har fået noget morgenkaffe til at formilde mit tvære humør): Ved vi noget om, om det bliver lyntogene eller intercitytogene, der skal betjene Aalborg Lufthavn K21-K25? Det må vel blive intercitytogene? Jeg går ikke ud fra, at NJ kan se noget fornuftigt i at køre til lufthavnen og lyntogene skal vel med tiden igen køre til Frederikshavn.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
.
Har du kigget i "Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032".
https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Kollektiv-trafik/Trafikale-analyser/S-tog-og-jernbane...
I 2022 er DSB's plan åbenbart: 2 fjerntog pr time (men 1½ ifølge linjediagrammet side 80, idet det ene fjerntog deles med Frederikshavn)
Og i 2027 er foreslået 2 lokaltog og 1 regionaltog.
Der er en infobox med detaljer i forslaget:
CASE: Lokal betjening af Aalborg Lufthavn
I DSB’s K22 betjenes Aalborg Lufthavn af to fjerntog i timen. En bedre betjening af Aalborg
Lufthavn kunne være lokaltog fra Hobro og regionaltog fra Aarhus, som giver en samlet
økonomisk gevinst, og foreslås i trafikplanens køreplan for 2027. Realisering kræver dog, at
regionen som forventet trafikkøber er indforstået.
Figur 17. Forslag til forbedret betjening i Nordjylland
Bedre lokal betjening
En blanding af regional- og lokaltog til lufthavnen passer bedre til lufthavnens opland, der helt
overvejende ligger nord for Hobro. Samtidig er der ikke mange der rejser lokalt ”igennem
Aalborg” fra syd til nord - eller omvendt.
Højere frekvens
I stedet for to fjerntog i timen, kan lufthavnen betjenes af tre tog i timen i dagtimerne; to
lokaltog og ét regionaltog. Dermed får Arden også bedre betjening; to lokaltog i timen i stedet
for ét fjerntog.
Bedre punktlighed
De lokale tog til lufthavnen må forventes at få færre forsinkelser end fjerntogene, som har
større risiko for at blive forsinket på den lange vej gennem landet.
Billigere kollektiv trafik
De lokale tog vil ikke længere køre ”igennem” Aalborg fra Skørping til Hirtshals/Skagen, men i
stedet Hobro-Aalborg Lufthavn og Aalborg-Hirtshals/Skagen. Dermed udvides lokaltogsdriften
ift. 2022. Modsat afkortes det ene fjerntog til Aalborg (i stedet for at køre til Frederikshavn idet
der ikke elektrificeres Aalborg-Frederikshavn) og det andet ændres til regionaltog Aarhus –
Aalborg lufthavn. Passagermæssigt er det tilstrækkeligt med 1 fjerntog i timen til Aalborg, og
gevinsterne ved det billigere materiel og den forbedrede robusthed for de rejsende i Nordjylland
medfører en samlet besparelse.
Hurtigere tog til Aalborg
Hyppig lokal betjening mellem Hobro og lufthavnen giver mulighed for at køre fjern- og
regionaltogene fra Aarhus hurtigere til Aalborg, idet begge linjer kører uden stop mellem Hobro
og Aalborg.
Hvornår?
Dette scenarie kan indføres allerede samtidig med åbningen af den nye bane til Aalborg
Lufthavn, såfremt den regionale trafikkøber ønsker det, og såfremt nyt materiel kan leveres
ligeså hurtigt som NJBA tidligere har fået leveret materiel – på ca. 2 år.
------------------------------------
Mig bekendt har NJBA allerede udnyttet optionen og antageligvis dermed bestilt de nødvendige ekstra togsæt.
Poul