I min optik handler diskussionen om privatbanernes infrastruktur hverken om godsoperatørers adgang eller hastigheden af udbedringen af drifttekniske problemer eller, eller .....

I min optik handler diskussionen om, at hvis ejerskab og ansvar for jernbanestrækninger samles hos staten kan alle operatører, gods og passagerer, søge om adgang til benytte en eller flere strækninger; akkurat som det gælder offentlige veje, naturligvis med den forskel at opkrævning af afgifter er anderledes.

Fordelen ved at privatbanerne ejet lokalt af regioner og kommuner er, efter min mening, at det giver bedre styring og planlægning af køreplaner og tilpasning af diverse ydelser, f.eks. var Regionstog blandt de første til at tilbyde WiFi i togene gratis, hvilket især er rart med en rejsetid på op mod 1 time. Ydermere tror jeg også, at det er betydeligt nemmere at få truffet beslutning om opgradering af infrastruktur. For eksempel har man planer om at opgradere Lollandsbanen til højere strækningshastighed, og det punkt der især er diskussion er omkring fodgængere og cyklisters mulighed for at krydse banen et bestemt sted i Maribo; Lokaltog vil nedlægge muligheden helt, mens kommunen forlanger en bro eller tunnel så de nævnte kan krydse banen. Hvis strækningen var statsejet ville spørgsmålet om en opgradering af en strækning i Udkantsdanmark ville beslutningen mindst 10 år ude i fremtiden, hvis den nogensinde kommer.

Fordelen ved at strækningerne ejes af staten vil adgangen for andre operatører, gods og passagerer, være betydelig nemmere, det samme gælder koordineringen af adgangen.