FF-vogne og begrundelsen for anskaffelse mv.

af Steffen Dresler, 15/5 2013, 09:52 (4240 dage siden) @ UTJ

God formiddag!

Jf. Dansk jernbaneblad nr. 1573 af 9. maj 1928, blev ”Truckvognene til Nærtrafikken” anskaffede, som jeg læser det:

• Primært for igen at få vogne med et roligt løb i forhold til de gængse ”rystevogne” samt afløse disse. Altså en bedre kørselsstandard og dermed højnelse af komfort mv.
• Ved indførelsen af litra S samt spor- og brorenovationer, udnytte dette ved at muliggøre fremførsel af hurtigere, større og ikke mindst flere tog og med et væsentligt større antal pladser til rådighed end hidtil.

Og som UTJ også rigtigt skriver, ikke et ord om et fremtidigt S-tog. Og de nedsatte kommissioner vedr. en mulig elektrificering af den Københavnske nærtrafik, havde jo slet ikke på dette tidspunkt, nogen meninger og forslag til eventuelt kommende traktionsmateriel.
Det tegneren/ingeniøren har tegnet til kommissionens rapport, er vel kun en synliggørelse af nogle ønsker, nemlig et ”sæt elektrisk motormateriel” med nogle motor- og dertil hørende mellemvogne, ikke andet. Og da der ikke var noget forlæg til rådighed i Danmark, er udgangspunktet højst sandsynligt det umiddelbare, nemlig de kommende nærtrafikvogne, der netop var på tegnebordet og var ved at blive materialiserede. I princippet kunne tegneren ligeså godt have anvendt et forlæg i Hamburgs- eller Berlins S-bane materiel, sidstnævnte med start 8. august 1924. Herfra blev jo også senere ved den Københavnske S-bane, anvendt både driftssystemer, materieltyper samt de indsamlede driftserfaringer.
At FF vognene fik trykluftbremser var udelukkende ”med Fremtiden for øje”, altså trykluftbremsede tog som bl.a. i Tyskland m.fl.
Så min konklusion vil være, at det kun er en tegners anvendelse af noget ”kendt”, for at synliggøre nogle ønsker. Og det var så et forlæg i de kommende litra FF vogne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

MFVJ M5Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak