Kære alle

Dette er IKKE en gættekonkurrence, men et spørgsmål om hjælp jeg – og sikkert andre – gerne vil have belyst.
Inde på Centralværkstedet i København, lå der på oplagspladsen ved lokomotivværkstedet ud mod Valby gasværksbane i 1960´erne, ca. fra omkring 1962 og muligvis frem til ca. 1967 to store stålfyrkasser. Disse var udformet på en sådan måde, at de ikke passede til hverken P, E, R, H, S eller K, C og D. De havde lodrette sider og var bagest skråt hældende ned og udad. Fyrkasseloftet var vandret og forreste ”rørvæg” kvadratisk lodret og under denne skrånende den skråt ned og indad mod bunden af fyrkassen. I fyrkassens forreste rørvæg udboringer til de små og de store røgrør. Hvor fyrhullet var på fyrkassens bagvæg, var dette udformet kvadratisk med runde hjørner og med en udkraget kant væk og ud fra bagvæggen. Fyrhullet var dækket med en plade hvori der var et større cylindrisk hul i centrum.
Teorien går på, at det kun kan dreje sig om en N-fyrkasse, men at disse var forberedt til oliefyring. Det runde hul til inspektion inde i fyrkassen og til at tænde olien med en fidibus foran brænderen.
Jeg har IKKE fundet noget om oliefyring af litra N i dokumenterne på Rigsarkivet, der er KUN om D og PR. Jeg har ej heller hørt nogen, der burde have haft kendskab til dette, omtale oliefyring. Spurgte godt nok heller ikke dengang.
Så mit spørgsmål lyder ganske enkelt om nogen af læserne i det agtværdige forum har en forklaring eller andet, der eventuelt kan belyse de to stålfyrkassers placering og anvendelse på værkstedet?
NU kan der jo gættes vildt og man kan fremkomme med teser og teorier, men det er IKKE dette jeg ønsker, men udelukkede om noget har kendskab til de to fyrkasser og om de var beregnet for litra N og muligvis til oliefyring.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler
NB: Tidligere DSB ingeniører ved MAFD er spurgt ligesom nuværende ældre som lidt yngre LPA medlemmer, men negativt resultat. DJM også negativt.