kedelesplosioner?
Kære Ole Juhl og Oversmed
Tusind tak for at gøre mit spørgsmål om end ikke spiseligt, så da MEGET forståligt. Og DET har I gjort med bravour, flot, flot.
Jeg synes, at sammenligningen med sprængstof er aldeles anvendelig for mig, især da jeg har arbejdet med skidtet professionelt i mange, mange år.
Se, nu forstår flere end jeg vel forhåbentligt alvoren med "at lege med damptog" (og dampkedler i al almindelighed) og HVORFOR det kræver mange, mange års UDDANNELSE at betjene en sådanne. Man bliver ikke bare fyrbøder på et par aftenskole kurser med praktik. Der VAR vel en årsag til, at fyrbødere gjorde tjeneste dagligt i flere år før udnævnt og tilsvarende før end han måtte fremføre et lokomotiv.
Spørgsmålet giver jo så også svar på, at de i tråden tidligere nævnte film fra "gun camera" på fly, hvor tog bliver beskudt (Straffing) og hvor dampen står ud i stråler, ikke har noget med sprængninger at gøre. Ved en eksplosion, ville man nemlig kunne se trykbølgen som en halvkugle af luft presses op og ud og at det beskydende fly højst sandsynligt ville blive ramt af trykbølgen og "vælte rundt". Og personalet blev i heldigste fald kun kogte i absolut negativ betydning.
Sikkerhedsafstanden for ikke at komme til skade er omkring 1000 meter standard, hvilket jo også billederne på nettet vidner om.
Igen, tak for et brugbart svar, damplokomotiver er ikke legetøj. Sikkerhedsventiler, vandstandsglas m.v. skal kontrolleres og man skal have en viden om funktionen.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler