Jernbaneuheld. Opsummering.
Hej.
Tak for indlæggene. Jeg tager først nu svarene til efterretning, da jeg har været fraværende et døgns tid.
Uheldsbeskrivelsen i avisen, det hæderkronede blad Politiken var stærkt tendentiøs, som jeg forstod den. Jeg stolede dog så meget på journalistens ret minutiøse oplysninger om uheldets detaljer, så jeg valgt at gengive dem dog sammen med Bays modstridende oplysninger.
Efter de første to fotos kunne maskinernes type næppe bestemmes med sikkerhed. Det kunne de første efter de næste fire fotos dukkede op. Dem så jeg først, efter jeg havde skrevet de to første indlæg.
Det er nu overvejende sandsynligt, at maskinerne er en Gs og en Es og ikke, som jeg første troede, en Gs og en Ds, eller som jeg senere følte mig presset til at tro ud fra pressen, to Gs.
Om journalistens oplysning om byggeår 1866 for begge maskiner kan bruges til noget, står hen i det uvisse. Om det ene eller begge maskiner kom fra Vamdrup ligeledes. Om et lokomotiv kan tabe fyrkassen eller kun askekassen, har jeg ingen mening om mere. Om maskinerne skulle til Århus for reparation (læs eftersyn) eller for udrangering, har jeg heller ingen mening om mere. En ting er dog sikkert. Pladsen, der herefter er til rådighed for tillid til datidens presse, er ikke blevet forøget.
Et enkelt spørgsmål har strejfet mig. Er det virkelig nødvendigt at trække lokomotivvragene fra Vamdrup (hvis de altså kom derfra) til Århus for ophugning?
Jeg er tilfreds med forskningsresultatet, al den stund jeg er industribaneforsker. Altså accepterer jeg med årstallet 1913 og stedet Løsning samt typebestemmelsen af lokomotiverne, Gs og Es. Også vognene, hvis numre kan læses, er bestem, men desværre ikke lokomotivernes numre. Skulle du kære deltager senere kunne fastslå lokomotiverne driftsnumre, så hører jeg da gerne fra dig, selv om min kunde og jeg allerede er tilfredse.
Med venlig hilsen og mere tak for indsatsen
Bent Hansen