Jernbaneuheld. Løsning.

af Bent Hansen, 31/10 2014, 19:29 (3744 dage siden) @ Bent Hansen

Jenbaneuheld
Med en datidig avis som kilde haves følgende notits:
Ved Løsning Station mellem Vejle og Horsens skete i går eftermiddags et uheld, der snart synes at skulle høre til de daglige begivenheder inden for Statsbanerne. En af vognene i et syd fra kommende tog væltede og trak tre andre vogne med sig af sporet,. Da toget kun havde ringe fart, blev ingen af vognene ødelagte, og ingen mennesker kom til skade. Uheldet medførte derimod en del forsinkelse. Vort billede (et udsnit af et af dem jeg også har i mit arkiv) viser toget med den væltede vogn, i hvilken der befandt sig en del kreaturer.
Kilde: Billedtekst i Politiken torsdag den 21. august 1913.

Af brødteksten fremgår, at det ene af de udrangerede lokomotiver, der var indkoblet i toget lige efter personvognene i det, der har været et blandettog, tabte hele eller dele af sin fyrkasse af avisen kaldet askekasse og ildkasse. Den uheldige maskine var, hvis journalisten er til at stole på, en Gs. Det var den anden formentlig også, selv om domen sidder som på en Ds. I følge Politiken , og nu er journalisten på tynd is, skulle de to lokomotiver, der havde været i Vamdrup, og der være brugt til fremstilling af elektrisk lys, nu havde været på vej til Århus til Statsbanerns værksted for at repareres. Der må menes ophugning, da lokomotiverne for længst var udrangerede, og alle genbrugelige dele var fjernet? Til elfremstilling var tender, førerhus, sandkasse, messing krave på skorstenen og vaccumudstyr næppe nødvendige,

Kreaturerne i den stærkt hældende kreaturvogn, kom intet til, men efter en foregående voldsom pressehetz, havde kvinder og børn været stærkt opskræmte på grund af den kraftige opbremsning.

Noget var der måske om det, for på den tid tabte lokomotiverne askekassen for et godt ord, også selv om det var nye maskiner, således P-maskinerne. Også dengang leverede Breda til Statsbanerne, men her kan da vist ikke klandres, og det er en anden historie, der kører endnu.

I følge W. Bay havde det tidligere sjællandske Jernbaneselskabs nr. 17, Loke, Esslingen 392/1858 i 1892 til DSB Gs 217 udrangeret i 1897 fra 1897 - 1914 været stationær kedel på Vamdrup Elektricitetsværk. Den anden maskine i toget var 15, Stærkodder, Esslingen 736/1866 i 1892 til DSB Gs 215 udrangeret i 1897 fra 1894 - 1910 stationær kedel på Vamdrup Elektricitetsværk. I følge journalisten var lokomotiverne begge fra 1864. Det var imidlertid kun 16, Skjold, der var fra 1864, og i følge Bay havde den ikke været i Vamdrup. Da billedet angiveligt er fra 1913, kan driftsårene i Vamdrup ikke være 1897 - 1914, men må være 1897 - 1913. Har du Bays bog, så ret venligst årstallet.

For en ordens skyld skete uheldet onsdag den 20. august 1913 ved middagstid.

Tak til alle implicerede.
Bent Hansen.

PS. Indlægget er skrevet, inden jeg så de sidste indlæg i øvrigt med samme løsning, men først sendt nu.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak