"Bakkende" tog - engelsk løsning OT (Trafikpolitik)
Hej
Som Erling skriver er det ikke tilladt ifølge SR så derfor står der nok ikke noget om det.
Jeg er stødt på udtrykket "trykke" i Arbejdsplaner for Københavns Hovedbanegård hvor rangerbevægelser beskrives som: "Rangmsk trykker fortog til bagtog sp45, derefter hele stm til sp5." (Østersøexpress 1971) eller Gudenåen: Tryk sp 52, tryk sp 43. og Englænderen: Tryk sp 66, træk sp 55
Men det er jo ikke noget regelværk.
Nu ærgrer jeg mig over at mit gamle SR og SIR røg ud ved flytning! -
men jeg har et privatbane-SR 1944 udgaven og om nedbrudte tog står der i "§46 Dækning af tog, der ekstraordinært standser på fri bane", i stykke 4b: "Bliver Toget i Stand til at genoptage sin Kørsel i modsat Køreretning af den planmæssige, og inden der er tilkaldt Hjælpemaskine, skal det, medmindre Tilladelse til Tilbagerykning er indhentet fra den Togfølgestation, hvortil Toget føres tilbage, under Tilbagerykningen dækkes af en Mand forud for for toget. Dette følger efter i en Afstand af ca. 800 m."
Det korrekte udtryk er nok tilbagerykning, er der nogen der har mulighed for at se den tilsvarende paragraf i Statsbanernes SR fra 1944(?)
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen