DSBs "Plan B" (Trafikpolitik)
Direkte link til DSBs "Plan B" af 6. februar 2015:
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/bilag/183/1502692.pdf
I den plan mangler der en mulig omfordeling af materiel i forbindelse med elekficeringen af Lunderskov - Esbjerg. Solokørende MG-sæt kan bruges til Nivå-togene (13xx/17xx) og de derved frigjorte ET-sæt kan så bruges til intercitytogene mod Esbjerg, hvorved nogle MF-sæt frigøres til intercity- og lyntog, der kører nord for Fredericia. De omtalte SJ X31K sæt 32 og 34 med bistrovogn vil passe fint til et intercitytog. Hvorfor dog ombygge dem?
Endeligt synes jeg, at DSB springer alt for let henover mulighed for at skaffe flere siddepladser i landsdelstrafikken ved at indsætte lokomotivtrukne aflastningstog. Det har man gjort tidligere, og der mangler en forklaring på, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre at genindføre. DSB har ca. 40 lokomotiver og kun 113 vogne. Selv med kun 4 vogne pr. lokomotiv giver det et behov for 28 lokomotiver, dvs. 12 lokomotiver i overskud. Både HEROS Rail og Hector Rail har vogne til rådighed. Hvorfor har man ikke fået undersøgt, om de er (eller hurtigt kan blive) egnede til kørsel i tunneller? Jeg forestiller mig, at der skal et ME-lokomotiv i hver ende, så styrevogne behøves ikke, vognene skal bare have UIC-kabel.
Med tanke på, hvor svært DSB har ved bare at få EA-lokomotiverne i drift igen, hvor realistisk er det så, at få MR-sættene genindsat i trafikken i det omfang, DSB stiller i udsigt? Skal de evt. også opgraderes til tunnelkørsel (nødbremseoverstropning, ventilation, m.m.)?
DSBs "Plan B" er for mig at se så mangelfuld, at den er ubrugelig.
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen