Det er pinlig læsning - Deloitte skriver f.eks. om eksperternes Plan B (jeg opfatter DSB som en troværdig og faglig kompetent virksomhed):

Det er faktisk ret nemt. DSB Vedligehold er Togproducent, og skal levere (sitgende) omsætning og overskud til moderselskabet DSB.

DSB er samtidig operatør, der også skal levere stigende omsætning og overskud.

Transportministeriet har med Plan B spurgt DSB, hvordan DE vil finde alternativer til IC2/IC4 (som både DSB og DSB Vedligehold har store økonomiske interesser i at fortsætte med at skrue på) - mens DSB samtidig har betalt nogle konsulenter (Prose9 til at understøtte DSBs mål om at få IC4 til at komme i drift.

Spørgsmålet til DSB har altså reelt været:
Hvis I nu ikke kan få IC4 til at virke, hvad vil i så bruge pengene på? Og DSBs svar har været: Selvfølgelig får vi IC4 til at virke, men hvis I ikke vil betale, kan vi bruge pengene på noget andet.

Plan B udelukker alle muligheder, hvor det ikke er DSB selv, der får pengene - både hvad angår nye tog, men også koncepter, der kan føre til senere udlicitering (ensartet flåde på specifikke strækninger).

Det er intereesant at:
1: Alle DSB rapporter der kvalitetssikres eksternt bliver afvist (primært for at være subjektive)

2: Alle konsulentrapporter der bestilles og betales af DSB (Atkin/Prose) anbefaler DSBs egne forslag

3: Alle DSB rapporter der ikke kvalitetssikres eksternt tages til efterretning som "sandheden" af ministeren. Eksempelvis forløbet om partikel udledning, hvor der kun opereres med muligheder som DSB Vedligehold selv kan lave, hvis de får nogle flere penge fra staten (muligheden for at spørge andre er ikke med)