Kære Ole,

Der kan ikke gives noget generelt svar på dine teser, idet der var forskelle fra amt til amt.

F.eks. hvis et amtsråd havde indvilliget i at støtte en privatbane økonomisk, ville man næppe være utilbøjelig til at give en koncession på en lukrativ bilrute i oplandet til privatbanen, idet busrutens overskud så ville indgå i banens samlede regnskab og reducere tilskudsbehovet.

Vi var lidt inde på det *her*, og ellers må jeg henvise til den efterhånden righoldige litteratur, der findes om landets rutebiler.

En lovmæssig regulering af rutebilkørslen blev indført i slutningen af 1920'erne. Herefter var det amtsrådene/amternes trafikudvalg, der tildelte koncessioner/rutekørselstilladelser til de ansøgende rutebilvirksomheder.

Og de forskellige amtsråd kunne have meget forskellige bevæggrunde ved tildelingen af koncessioner/kørselstilladelser.

Efter etableringen af HT og siden de fælleskommunale trafikselskaber uden for Hovedstadsområdet skete kørslen på standardentreprenørkontrakt, senere på udbudskontrakt, som i øvrigt søgt beskrevet i denne tråd.

M.v.h.
Niels