Relationerne mellem GDS, HFHJ og HHGB
Kære "gamle ole",
Lad os indledningsvis slå fast, at enhver "rivalisering" mellem HFHJ og GDS - hvis der var nogen - blev tilendebragt, da man pr. 01.04.1961 - i dag for præcis 50 år siden - etablerede fælles direktion og administration for de 2 baner.
Banerne beholdt dog, indtil fusionen med Hovedstadens Lokalbaner A/S i 2002, separate bestyrelser. Disse bestyrelser var, som ved de allerfleste af landets privatbaner, sammensat af amts- og især primærkommunale repræsentanter, da amter og kommuner - sammen med staten - ejede hovedparten af aktierne.
Staten var som regel aldrig repræsenteret i bestyrelserne, da man dels gennem privatbanelovgivningen (ministeriet) og dels gennem Direktøren ved Tilsynet med Privatbanerne alligevel kunne udøve "den nødvendige indflydelse".
Således var banebestyrelserne og dermed baneledelserne dybt forankret i de lokalsamfund, banerne betjener, og havde dermed næppe nogen lokalpolitisk tilskyndelse til formelt at samarbejde med andre.
Det var i parettes bemærket en ret effektiv decentralicering i modsætning til dagens regionsbaner, der måske nok er en "decentralisering" set fra Christiansborg, men næppe er det set fra de lokalsamfund, lokalbanerne typisk betjener.
Nå, det jeg gerne vil frem til, er, at de danske privatbaner gennem årene har haft et ret enestående samarbejde, såvel på det formelle som det uformelle plan. Banernes talerør over for ministerium og tilsyn var "Danske Privatbaners Fællesrepræsentation", og det interne samarbejde banerne imellem blev koordineret gennen "Direktørsamrådet ved Danske Privatbaner". På f.eks. det teknisk-materielle plan var der et udmærket samarbejde gennem værkmester- og banemestermøder.
Disse samarbejdsorganer, mere eller mindre formelle, har fungeret både nødvendigt og tilstrækkeligt i f.m. materielanskaffelser og levetidsforlængelser, budget-, trafik- og køreplanlægning, personale- og overenskomstanliggender etc.
Dine udsagn om rivalisering på rutebilområdet kan jeg ikke rigtig genkende. Siden der i slutningen af tyverne blev lovgivet om rutebilkørsel i DK, hvor amtsrådene blev tillagt koncessionsmyndigheden, har der næppe været den store rivalisering privatbanerne imellem. "Rivaliseringen" var nok snarere i relation til de private vognmænd, der nu og da følte, at amtsrådene afgjorde koncessionsspørgsmålene til fordel for de privatbaner, i hvilke amterne (måske) havde en aktiepost.
På dette grundlag var rutebilejer Holger Salomon, Helsingør, der i sin tid drev bl.a. "Strandvejsbussen", erklæret "privatbanehader" og forsømte ingen anledning til i Landsforeningen Danske Bilruter (LDB) - hvoraf privatbanerne også var medlemmer - at gøre opmærksom herpå.
Mere broget blev billedet efter banenedlæggelser, hvor nogle amtsråd tilgodeså DSB, andre de private vognmænd .....
Nå, det blev et længere svar end oprindelig tænkt.
M.v.h.
Niels