Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporombygning i Varde - Arnbjerg trinbræt (+2 fotos) (Jernbanen i dag)

af JensenJ @, Fredericia, 18/8 2013, 20:23 (4184 dage siden) @ hjeriksen

hmm fænker lige højt ... det vist særdeles teoretisk at disse beskyttelsesskinner skulle forhindre noget som helst.

Noget andet teori:

Før sporombygningen, var ind- og udkørselshastighederne i Varde højere end efter sporombygningen.
Fra syd spor 1: før 75 km/t, nu 60 km/t.
Fra syd spor 2+3: før 60 km/t, nu 40 km/t.
Kurven nord ud af Varde, ved broen over Varde Å, kunne tidligere befares med 60 km/t gennemkørende - nu 40 km/t.
Der er altså lagt helt nye spor, og resultatet er lavere hastighed efterfølgende.

Der er tilsvarende eksempler fra andre sporombygninger rundt omkring i landet - f.eks. Langå-banen.

Det bunder sandsynligvis i nye normer, men det undrer mig at landets største infrastrukturforvalter ikke formår at tilpasse det nye spor og signalanlæg, således at man i det mindste kunne fastholde de tidligere hastigheder.

Hver gang vilkårene for jernbanen bliver ringere, bliver konkurrencen med andre transportformer sværere.

Er der nogen med indsigt i denne mærkværdige logik der kan give en god forklaring?

Med venlig hilsen Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak