Sjovt nok har DSBs bestyrelse en overvægt af sådanne markedsdrenge og -piger, især når medarbejderrepræsentanter ikke medregnes. Bestyrelsesformanden er direktør i Nordea. Et andet bestyrelsesmedlem er sjovt nok direktør i ATP, hvor DSBs nu forhenværende direktør for Vedligehold også kom fra. Jeg gætter på, Nordea, ATP og Price Waterhouse kan inddrages, hvis DSB skal sælges. Et tredie bestyrelsesmedlem var partner i Price Waterhouse, indtil han dannede sit eget selskab.

Udover de nævnte udbytter til Staten er adskillige millioner kr. brugt på konsulenter, advokater og fratrædelsesgodtgørelser. Med lidt ond vilje kan jeg godt tænke på det som måder at dele ud af DSBs egenkapital. De seneste historier om Waterfront handlede om tilfælde, hvor Waterfront angiveligt løste opgaver for DSB, som DSB ikke bad om, men muligvis betalte for. Jesper Loks forgænger som administrerende direktør kom fra Nordjyllands Trafikselskab, men forlod hurtigt DSB igen med en god fratrædelsesgodtgørelse. Sjovt nok blev DSBs betjening af Nordjylland markant dårligere med køreplanen efter Christian Roslevs fratræden men forbedret igen året efter. Rejsekortet kan også ligne en måde at bruge DSBs indtægter til noget andet end togdrift. Der er ingen afhængighed mellem Rejsekortet og tog, så egentlig burde Rejsekortet ikke være DSBs men Transportministeriets ansvar.

Det er også tankevækkende i sig selv, at der muligvis kører flere tog end tidligere, men det er blevet sværere at købe billet til dem.