"Moderne Tider " eller nedtur for DSB? (Trafikpolitik)
Hej
Jo mere3 man læser diverse bøger om DSB i "gamle dage", må man nok sige at der er tale om en nedtur der vil noget, og her tænker jeg ikke bare på de utallige skandalesager i nuere tid, men det faktum at der tidliger3e jo var tale om et totaltransportkoncept (minus fly og taxi) der jo dækkede alt. Sidenhen blev lag på skrællet af så det er en skygge af det store system der er tilbage. Måske vil nogle hævde at det var et bureakratisk system og ikke "markedsrelevant", men det fungerede squ!
Og her tænker jeg ikke blot på jernbanefreaksynspunkter med materiel mm, men administrativt/driftmæssigt.
Et trist studium i forfald, og måske skulle den sørgelige rest omdøbes til: "De Sørgelige Baner"?
hilsen Ole
Kære OleJeg synes lige som dig at jernbane og samfund var mere "rigtigt" i gamle dage, for eksempel så er nutidens unge respektløse, uærlige og frække - en påstand de fleste "dinosauer" på min alder vil give mig ret i - problemet har dog altid eksisteret, således skulle filosoffen Sokratest havet været mand for en lignende udtalelse dengang han levede!
DSB er jo underlagt skiftende regeringers og pollitikers hastigt svingende sindelag, så vi har offentlige virksomheder, der fungerer (eller udviser mangel på samme) fuldstændigt som flertallet af den danske befolkning har bestemt via deres krydser på stemmesedlen.
I bakspejlets blide lys er det jo dejligt nemt at påstå at det bare fungerede dengang, prøv engang at udnytte datidens materiel og administration i den grad det bliver i dag, På trods af "forfaldet" bliver der kørt langt flere tog, i en køreplan der tager langt større hensyn til de rejsende (flere tog og hyppigere afgange) og med en høj rettidighed (langt over 90% af togene er rettidige) Jeg ved godt at der er driftsforstyrelser m.m. men det har der alle dage været - det kan simpelthen ikke undgås! Jeg har været i "cirkus" i over 30 år og har set mange, rigtig mange ildsjæle der har givet sig fuldt ud for at få tingene til at fungere jeg synes det er lidt hårdt at kalde DSB for et "trist studium i forfald", når virksomheden rent faktisk hver dag løser en enorm transportopgave for danskerne. De fleste der beskæftiger sig med at skrive jernbanehistorie, gør det med en stor passion for gammelt tog og dets væsen - jeg selv har det sådan og du har det sådan, men det har altså ikke nødvendigvis noget med fakta at gøre.
Med hensyn til de "Utallige skandaler" er det da interessant at de første lokomotiver der blev købt til SJS var under stærk mistanke for at være brugte, så der er ikke noget nyt under solen.Gode hilsner
Flemming.
Der er ingen tvivl om, at på de baner, der kører i dag, er togdriften for passagererne bedre end den nogensinde har været. Flere, bedre og mere præcise tog.
Så køre tog er det nuværende DSB faktisk rigtig gode til - ofte overset i debatten. Det samme er i øvrigt Arriva, selv om udliciteringen har nogle grimme omkostninger i form af mangel på koordinering af køreplaner f.eks. med lange ventetider på en oplagt skiftestation som Herning.
Til gengæld har DSB jo i mere end et årti gjort deres bedste for at begå organisatorisk, forretningsmæssigt og ledelsesmæssigt selvmord - desværre ofte tilskyndet af politiske modevinde.
Men jeg er ikke så sikker på, at den gamle enhedsorganisation var så meget bedre. Det var under den, at det forfald og vedligeholdelsesefterslæb satte ind, som for et årti siden var lige ved at lægge jernbanedriften helt ned. Adskillelsen i DSB og Banedanmark har i det mindste fået den indsats frem i lyset, så den ikke igen bliver ramt af den ene skjulte nedskæring efter den anden i forsøg på at tækkes kortsigtede politiske krav om at køre flere afgange f.eks.
Når Danmark er så langt bag ud med elektrificering, så er hovedansvaret selvfølgelig politisk, men DSB har også her sin store del af skylden. Helt fra 50'erne og frem har man gentagne gange modsat sig elektrificering og anbefalet dieseldrift til politikerne. Kaosset omkring udvikling, design og køb af IC3 og ikke mindst IC4 vidner også om grundlæggende ledelses- eller virksomhedskulturproblemer, som rækker langt tilbage i tiden.
Desuden vil jeg gerne brokke mig over alderdommen nu om dage, som ikke en gang kan stave korrekt til "Sokrates"