Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Moderne Tider " eller nedtur for DSB? (Trafikpolitik)

af Casper, 25/3 2013, 02:02 (4270 dage siden) @ gamle ole

Meget kunne være forvaltet bedre, men jeg har ikke lyst til at skrue tiden tilbage til 1980'erne.

Jeg er født i 1975 og har rejst rigtig meget med tog siden jeg var barn. Når jeg begynder at blive lidt nostalgisk, behøver jeg bare finde en gammel togfilm på Youtube. Ikke alt var bedre dengang.

Jeg mener det er en fejl vi ikke har kupévogne, og jeg savner da lokomotivtrukne fjerntog. (Det er så en anden sag at motorvogne er langt mere velegnede til det danske net, bl.a. fordi man deler togsættene).

Jeg savner ikke togkiosken og deres røde pølser, men derimod kunne jeg godt tænke mig egentlige spisevogne. Men de har aldrig været seriøst overvejet i Danmark i nyere tid. Så her kan man ikke rigtig tale om tidernes forfald.

Jernbanerne i vores nabolande har været mere fremsynede, men der har da generelt fundet en udvikling sted i Danmark, og ikke bare til det værre.

Arriva har givet midt- og vestjyder nye tog, flotte stationer og stabil drift - bortset fra startproblemerne for over 10 år siden.

De nye S-tog er også aldeles glimrende. Der er detaljeproblemer, f.eks. de lidt for hårde sæder og den brede profil, som er og bliver et sikkerhedsproblem. Men samlet set langt mere funktionelle end de gamle.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Vandbygningsvæsenet
Vandbygningsvæsenet

Kystsikring langs især den jyske vestkyst blev i mange år udført af Vandbygningsvæsenet. Her er hele historien om selskabet med fokus på de mange smalsporsbaner og de mange lokomotiver.

Læs mere
DSB MZ1409Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak