Du glemmer at det primære formål for private selskaber er at tjene penge til ejerne. I starten vil de ganske vist typisk forsøge at få ting til at virke billige, men derefter skal pengene tjenes ind igen. Teleselskaberne gjorde det med urimeligt høje takster på internationale opkald, indtil EU-politikerne blev trætte af, at det var så dyrt at ringe hjem, hvorefter de alligevel regulerede markedet. Mens flyselskaberne efterhånden kræver ekstrabetaling for stort set alt andet end selve flyveturen. Og for begge gælder at der kun dækkes i det omfang, det kan betale sig.

Vender vi blikket tilbage mod jernbanerne, så er det ingen hemmelighed, at både DSB og Arriva modtager et betydeligt beløb via deres kontrakt med staten. Nøjagtig ligesom de forskellige busentreprenører gør fra trafikselskaberne. For når personalet skal have løn og materiellet vedligeholdes, så koster det, uanset hvem der er ansvarlig. Endnu dyrere bliver det selvfølgelig, hvis man også gerne vil have betjening på de steder og tider, hvor der ikke er så mange passagerer.

Rent praktisk er der så spørgsmålet om kapaciteten. En række baner har i dag kun lige det nødvendige minimum af ekstra kapacitet. I øvrigt ikke ulig visse store lufthavne hvor afgange i minuttakt heller ikke giver ret meget frihed.

Med venlige påpegende hilsner
Leif Jørgensen