Kære Hans Henrik Landsvig!

”William Bay skriver i ”Danske Damplokomotiver”, at S-maskinerne oprindeligt blev brugt på Vestbanen”.
Ja, de to Borsig PRØVE lokomotiver (og altså ikke litra S generelt) blev sat i en K-maskinetur (Tur 26) fra Korsør, da de p.g.a. akseltrykket (metervægt mv.) indledningsvis IKKE kunne anvendes andre steder end på Vestbanen!
De blev PRIMÆRT anskaffet for at indhente erfaringer for større og hurtigere tog med en større frekvens på ”svære baner” på Sjælland og sekundært for anvendelse af større tanklokomotiver i 2. Distrikt. Husk på, at de to første lokomotiver nr. 721 - 722 var PRØVELOKOMOTIVER!! Yderligere kunne S afløse et par P, der så kunne anvendes til gennemkørende tog på Vestbanen.
Allerede fra 1924 ønskede Trafiktjenesten litra S anvendt TILLIGE på Kyst- og Nordbanerne, men kunne ikke gøre dette p.g.a. det tidligere nævnte akseltryk. Fra og med serieleveringerne af litra S nr. 723 – 740, leverede 1927/1928, overtager litra S de normale tog på Kyst- og Nordbanerne, da strækningerne bliver givet fri til dette litra i 1928 af Banetjenesten i 1. Dc.

”I slutningen af 30erne havde S-banen taget en del af deres arbejdsområde fra dem, men til gengæld var Storstrømsbroen blevet åbnet, og ifølge Bay var årsagen til kulkasseudvidelsen, at de skulle kunne køre til Gedser”.

Desværre er det ikke korrekt hvad Bay skriver, at det var kørsel til Gedser, der medførte den forøgede kulkasse. Det VAR for at kunne udnytte litra S optimalt på Nord- og Kystbanerne jf. diverse MA skrivelser og ønsker fra Trafiktjenesten. Turene på Lille Syd og Sydbanen var der, fordi der skulle køres tog og at litra S var til rådighed. Det viste sig nemlig, at litra S ikke var så egnede som håbet, på hverken Vest- eller Sydbanen med større tog, hvorfor de blev tilpasset med stop for vand- og kultagning, bl.a. i Næstved.
Udvidelsen af S-togsnettet til Holte ændrede ikke noget, men indførelsen af motorvogne gjorde (litra MP og MO), at der kunne frigøres et antal S for lokalture til Rungsted og til Roskilde.
Litra S manglende kul- og vandforråd gjorde også, at man valgte IKKE at gennemfører forsøg i 2. Dc., specielt strækningen Randers – Aalborg, da bl.a. rejsemønstret var et andet i Jylland. Kun ved en planlagt nødkørsel ved en eventuel sprængning af Lillebæltsbroen, kunne det være ønskeligt med et antal S på Fyn, da der ikke var en stor nok drejeskive i Strib.
De ”dobbelte” ture på Kyst- og Nordbanerne krævede normalt 2 x seks lokomotiver, hvor Helsingør kørte på kysten og København på Nordbanen. De resterende otte var på Gb som nedbrudsreserve, på værksted, særtog samt de mange godstog og lokal tog i og rundt om København.
Ved indførelsen af MY overtog dette litra alt godskørsel og efterhånden også en del kørsel på Kysten. Litra MX skød så endelig de sidste litra S ud til anden tjeneste, enten gods eller som reserve/nedbrud.
Sidste faste sted litra S kørte var på Nordbanen, der afsluttedes med elektrificeringen i 1968.

S-maskine med persontog mod Helsingør på Østerbro station engang i begyndelsen af 1930´erne. Foto: James Steffensen, arkiv Lokomotivet.

Dette er jo meget forkortet, men ønsker du/man at vide mere, er der ”DSB litra R, H og S, de store delvist danskbyggede damplokomotiver”, ISBN 978-97-992594-0-3, hvis den da ikke er udsolgt.

Og igen med fare for at få en over snuden.
Der er INGEN tvivl om at Williams Bays bog ”Danmarks Damplokomotiver” fra 1977 er ”referenceværket” i Danmark, når det gælder danske damplokomotiver. Men allerede ved dets udgivelse, fandt ”Signalposten” det nødvendigt (efter aftale med W. Bay), at udgive et over 14 siders hæfte med rettelser og suppleringer. Og så ER der jo forløbet godt 35 år siden, hvorfor der er kommet adgang til en mængde informationer den gode Bay ikke havde mulighed for at se. Og yderligere var det jo meget svært at komme rundt på den tilrådighed værende plads, når ALLE lokomotiver skulle beskrives. Derfor findes der utilsigtede fejl, men det ville også være mærkeligt andet.