Den oprindelige kulkasse gav ikke lokomotivet den store radius. Der skulle næsten lempes kul ved hver større station. Dette var årsagen til at de fik den forhøjede kulkasse. Herefter kunne køres enten en "dobbelt Hillerød" eller en "dobbelt Helsingør" uden kultagning.
I øvrigt henvises til enten Bay´s bog "Danske Damplokomotiver" eller "DSB litra R, H og S, der store delvist danskbyggede damplokomotiver". Begge udgivelser giver mere uddybende svar på næsten alle spørgsmål vedrørende det omhandlende lokomotiv (og mange andre).

William Bay skriver i ”Danske Damplokomotiver”, at S-maskinerne oprindeligt blev brugt på Vestbanen.

Snart blev de dog synonyme med Nord- og Kystbanen (det er også der, jeg husker dem fra).

I slutningen af 30erne havde S-banen taget en del af deres arbejdsområde fra dem, men til gengæld var Storstrømsbroen blevet åbnet, og ifølge Bay var årsagen til kulkasseudvidelsen, at de skulle kunne køre til Gedser.

Så sammenholdt med dine betragtninger om én eller to ture til Helsingør/Hillerød, har der jo været særdeles vægtige argumenter for at udvide kulkapaciteten. Det kan jo heller ikke have kostet alverden.

Ifølge Danmarks Rejseforbindelser for sommeren 1959 er afstandene:

København H – Gedser: 178 km.

København H – Korsør: 111 km

København H – Hillerød: 35 km

København H – Helsingør: 45 km

Det er så afstande til brug for beregning af billetprisen, men helt ved siden af er de vel ikke.

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig