Godaften Kenneth!

DSB litra S har et beregnet kulforbrug på 15 kg/km ved normal strækningskørsel og normal belastning.
Ved rangering steg kulforbruget yderligere.
Litra S havde oprindeligt en kulkasse med et indhold på 3000 kg., hvilket teoretisk skulle give en kørestrækning på ca. 200 km.
I 1939 blev kulkassens indhold forøget fra 3000 kg. til 4000 kg. ved udbygning bagtil i en såkaldt ”rygsæk”. Dette skulle give en teoretisk kørestrækning på 266 km.
Vandbeholdningen på 10 m3 passede igen (teoretisk) til 200 km. kørsel.
Et er teori, et andet praksis og i princippet skulle litra S da også kunne køre en dobbeltur til Hillerød eller Helsingør, men det kunne den ikke. Derfor ændringen af kulkassens indhold.
Det var i princippet ikke noget problem at tage vand, da næsten alle større stationer havde vandkraner ved perronerne i begge retninger, mens kultagning kunne kun finde sted, hvis lokomotivet blev afkoblet fra sin stamme og kørte over til kulgården med kulkranen.
Altså kunne litra S køre fra Mdt. Gb, toppe op med kul ved udkørsel fra kuludleveringsanlægget, hente sin stamme (eller den stod på perronen) og køre til perron og gennemføre 2 dobbeltture til Helsingør eller Hillerød UDEN kultagning, men højst sandsynligt vandtagning ved perronen hvis muligt eller depotet i Hillerød eller Helsingør. Derefter tilbage til Mdt., rense røgkammer og rist, fylde vand og kul på, opsmøre og tilbage og køre ture.
Disse kørsler gav faktisk et ugegennemsnit på ca. 8000,- km/ugen!

Håber det gav lille forklaring på ”hvor langt på en spand kul”.