Tak for dit svar, som vi ikke kan blive ret uenige om, --dog vil jeg tillade mig at spørge, hvorfor det kun er mig, der skal være positiv !

I lige måde - altså godt nyt år.

Man er tvunget til at være positiv - uanset modtageren, hvis man vil opnå noget. Det kan være svært at holde masken. Det ved jeg fra mange sammenhænge, men er altså vejen frem. Det handler jo om salgsarbejde - læs overbevisning. Tilmed noget der kan tage tid, meget tid. Og man har først nået målet, når modtageren taler om det, som var det en idé modtageren selv havde opfundet. Også selv om afsenderen ikke bliver krediteret. Surt, men det er min ringe erfaring i alle livets kringkelkroge .

Endnu engang:

Godt nyt år!
U

Hej UTJ.

Vi bliver mere og mere enige, --bliver vi ved, er -vi to- enige inden aften

At ting tager tid, ved jeg. Det er 18 år siden, jeg første gang skrev til Jernbanemuseet (fodpost -e.mail var ikke opfundet eller kendt af mig) om et ret lignende tilfælde. Tre breve blev det til, til museet og til Jernbanemuseets Venner, men ingen af parterne ulejligede sig -heller ikke dengang- med at svare.

Naturligvis var det de første breve positive henvendelser, men -indrømmet- den sidste var negativ. Det var en udmeldelse.

Nu 17-18 år senere kan jeg konstatere, at på dette punkt har intet ændret sig.

(At Jernbanemuseet / dets leder har gjort UTROLIG meget andet godt / flot arbejde, i årenes løb, skal der ikke herske mindste tvivl om - så meget mere ærgerligt, at dette punkt -i det mindste for mit vedkommende- skal kaste skygger over resultaterne.)

Hvis idéen nu var taget alvorligt allerede fra begyndelsen, kunne det sikket være gjort så fikst, så det næsten eller måske endda helt lignede en egen idé, --nu er der skrevet så meget om det, at det bliver noget sværere.

I øvrigt er det jo ikke bare for at gøre mig en glæde, at hjemmesiden burde oprettes, det er da først og fremmest for alle brugerne, jernbanefolk, -entusiaster eller bare -interesserede.

Set med mine -efterhånden svagere øjne- er det nu / i disse år, der skal tages initiativer. Tænk på alle de entusiaster, der var med i de glade tressere (nogle vil mene de triste tressere). Se på deres alder. Det er nu, de skriver testamenter -hvis det ikke allerede er for sent. Det er nu, arvingerne rydder op i skrivebordsskufferne og stiller det for dem uinteressante ud til små- og storskrald.

NEJ, -- Museet skal ikke gøre mig en tjeneste.

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk

(Indtil videre må jeg desværre gentage: "...Kom og se, på evp" og alle de andre private hjemmesider, --der godt kan finde ud af det ! ! ! )