Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Samling af forumbilleder på et website (Generelt)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 31/12 2011, 11:12 (4713 dage siden) @ Tommy Nilsson

Altså: Et nytårsønske: At en eller anden, aftaler med de øvrige indsendere om at samle alle fotos, men også gerne de medsendte relevante tekster, på en hj.side.


Jeg kan godt stille Jernbanen.dk til rådighed for opbevaring af forumfotos på en mere hensigtsmæssig måde end nu. Det kræver tre ting:

1. Accept fra de pågældende fotoindsendere.
2. Indsamling af omkring 250,- kr. årligt til opgradering af webhotel.
3. En person, der melder sig til at finde og redigere billeder samt billedetekster. Billeder og tekster kan derefter sendes til undertegnede, der samler materialet på en html-side. Jeg har allerede Svend Garnæs som billederedaktør men hans primære opgave er at redigere materielbilleder til søndagsopdateringerne.

---------------

Hej Tommy.

Tak for dit tilbud om den samlende hjemmeside.

Mit ønske kommer jo ikke som en overraskelse for dig. (Til øvrige læsere´s orientering skal det vel lige oplyses, at vi er klubkammerater i Mjk-H0, Albertslund, og dér har talt om "mit hjemmesideproblem" tidligere - ikke med dig som webmaster, men i al almindelighed.

Med interesse har jeg set og læst dit forslag, som jeg kan se på med stor velvilje. Egentlig er det vel næsten den naturligste løsning, eller i det mindste den aller letteste at etablere.

Rent faktisk behøves der vel ikke engang særlige tilladelser. Det er fint med sådanne, men de ligger vel, strengt taget, allerede i indsendelsen til Forum. Ret beset tager man vel i denne situation -og billedlig talt- blot alle billederne, "smider dem op i luften", og lader dem lande i nye, mere relevante grupper, hvor det er nemmere at finde dem igen. Egentlig er det vel næsten bare en anden form for søgefunktion, og/men stadig i dit regi !!!???

Problemet med de kr. 250,- (den årlige betaling for webhotel) må vel være næsten så lille et problem, at det kan der ses bort fra. Alene udgiften til indsamling af dem, må overstige beløbet, der skal indsamles. Det kan forhåbentlig klares "i mindelighed" et par donorer imellem eller måske endda af kun een.

Hvem der skal klare det daglige arbejde ??? Alene det, at Du selv kan klare www.jernbanen.dk fra et sted på den anden side af jordkloden viser, at også en sådan hjemmeside må kunne klares som en "ren hjemmeopgave", og med næsten 6 mill. indbyggere i landet, skulle det vel være muligt at finde et par interesserede, der kunne klare opgaven i fællesskab.

Alligevel -det må jeg erkende- finder jeg kun løsningen som den trediebedste i forhold til de to andre løsninger, der har været "kastet på bordet".

----

Når jeg hele tiden er gået efter Jernbanemuseums-regi, er det dels fordi jeg regnede dette regi for det sikreste i det lange løb, "rimelig uafhængigt" af pludselige ændringer i økonomiske forhold (og der er jo endda ikke tale om store beløb - kr 250,- til en hjemmeside og frivillig ulønnet arbejdskraft som ovenfor skitseret), samt pludselige ændrede interesser eller sygdom/dødsfald.

Hertil kommer ønsket om adgang til Jernbanemuseets formentlig enorme beholdning af fotos/tegninger, idet jeg jo hele tiden har ønsket, at de til hjemmesiden indsendte fotos(tegninger) skulle suppleres med museets allerede erhvervede, i et eller andet muligt omfang.

Derfor har jeg hele tiden anset dette, som værende langt det bedste, men når museet nu ikke svarer på henvendelser, --ja så må det jo desværre anses for udelukket.

Det for mig at se næstbedste må vel så evt. være i DJK-regi. Forhold omkring udgifter og frivillig medarbejderstab er vel det samme, og da alt til en hjemmeside kun behøver at være scanninger (alle originaler kan stadig forblive ejerens), er der ikke den store fare, selv hvis en generalforsamling skulle finde på ændringer/nedlæggelse. Det er ærgerligt, men der er ikke sket nogen ubodelig skade.

Også i DJK-regi må der kunne skabes gode muligheder for adgang til denne forenings arkiver af ældre fotos/tegninger.

Sådan er de muligheder jeg umiddelbart ser for mig. Der er dog også andre større foreninger/klubber, der også kunne komme på tale. Ingen nævnt -ingen glemt.

Ingen tvivl om, at kommer andre forhold, der skal tages stilling til end de ovennævnte, herunder vel f. eks. en engangsomkostning til hj.sidens etablering, men kan den slags løses af mange enkeltpersoner i privat regi, må det være "småting" i et større regi.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak