Samling af forumbilleder på et website (Generelt)
Hvis man hele tiden lufter sin utilfredshed offentligt med en institution kan man altså ikke forvente at den vil samarbejde med en.
Der er mange problemer med at en offentlig institution laver en billedbase som frivillige administrerer. Hvem sikrer at ophavsretten er ok? - det vil ligegyldigt hvad, være museet der hæfter for alt det bøvl, som et enkelt fejlplaceret billede kan give. Hvad hvis en af de frivillige bliver sur? - og sletter det hele?
Jeg tror at man skal arbejde med et oplæg som tager alle mulige forhold i betragtning, herunder hvilken platform man tænker sig brugt og hvorden den vil være fremadkompatibel - det er folk med arkiverfaring vi har med at gøre her, udover at være faghistorikere. Et museum er altså til for alle, ikke kun for jernbaneinteresserede.
Men selv tror jeg at den bedste løsning er at lave noget privat - og så løbende tilbyde Jernbanemuseet en kopi, der så er den varige del af databasen, såfremt de private giver op, dør eller går hver til sit. Dermed vil ejerskabet i sidste ende ligge hos en (formentlig) permanent institution uden at der bliver pålagt dem administrative forpligtelser - det sidste er nemlig et mareridt for offentlige institutioner (eller semi-offentlige som Jernbanemuseet er, da det jo er en del af den selvstændige offentlige virksomhed DSB, som i sig selv er en meget pudsig indretning).
Så frem med den positive tilgang til emnet, det betaler sig i længden, især hvis der er forhold man ønsker ændret. Og husk at negative ytringer og direkte modarbejdelse af Jernbanemuseets virke, praksis og habitus er permanente i et offentligt forum, som kan vil blive læst af de medarbejdere man angriber.
---------
Hej Ulrik.
Tak for dit svar, som vi ikke kan blive ret uenige om, --dog vil jeg tillade mig at spørge, hvorfor det kun er mig, der skal være positiv !
Jeg kan da sagtens se mange af de problemer, Du fremfører, men de fleste har jeg jo allerede selv påpeget, både her på Forum, men også i henvendelserne til museet.
Du har sikkert helt ret i, at de har mange ting at overveje / tage hensyn til, men det kan de jo så bare svare. - Et kort: "Nej" eller "Vi overvejer", men der "svares" alene med "larmende tavshed".
Privat regi, for/imod, har jeg allerede skrevet meget om, så det må være kendt, men det bliver vel også løsningen. Alt tyder da på det.
Godt nytår - med eller uden hjemmeside i Jernbanemuseums-regi.
Erik V. Pedersen,
www.evp.dk