Hej igen.

Sidste del af dit svar kan vi ikke blive uenige om.

Økonomisk tror jeg bestemt ikke, at det er noget der kunne vælte Jernbanemuseets budget, arbejdskraften skal/skulle være frivillig og ulønnet.

Museet er allerede forlængst forespurgt helt officielt, men hvad hjælper det, når der ikke svares på henvendelser. Der er kvitteret for modtagelsen, --og så er alt gået i stå.

Hvis man i det mindste svarede "Nej", så vidste vi, hvad vi havde at rette os efter. Man kunne måske endda bruge et par minutter på også at begrunde afslaget ! ! !

Hvis man evt. overvejede, kunne man da i det mindste meddele det, --det var måske allerede et skridt på vejen, men . . .

Der sker bare ingen ting. Total tavshed ! ! !

Lad nu være med at være så arrig

Hvis man hele tiden lufter sin utilfredshed offentligt med en institution kan man altså ikke forvente at den vil samarbejde med en.

Der er mange problemer med at en offentlig institution laver en billedbase som frivillige administrerer. Hvem sikrer at ophavsretten er ok? - det vil ligegyldigt hvad, være museet der hæfter for alt det bøvl, som et enkelt fejlplaceret billede kan give. Hvad hvis en af de frivillige bliver sur? - og sletter det hele?

Jeg tror at man skal arbejde med et oplæg som tager alle mulige forhold i betragtning, herunder hvilken platform man tænker sig brugt og hvorden den vil være fremadkompatibel - det er folk med arkiverfaring vi har med at gøre her, udover at være faghistorikere. Et museum er altså til for alle, ikke kun for jernbaneinteresserede.

Men selv tror jeg at den bedste løsning er at lave noget privat - og så løbende tilbyde Jernbanemuseet en kopi, der så er den varige del af databasen, såfremt de private giver op, dør eller går hvert til sit. Dermed vil ejerskabet i sidste ende ligge hos en (formentlig) permanent institution uden at der bliver pålagt dem administrative forpligtelser - det sidste er nemlig et mareridt for offentlige institutioner (eller semi-offentlige som Jernbanemuseet er, da det jo er en del af den selvstændige offentlige virksomhed DSB, som i sig selv er en meget pudsig indretning).

Så frem med den positive tilgang til emnet, det betaler sig i længden, især hvis der er forhold man ønsker ændret. Og husk at negative ytringer og direkte modarbejdelse af Jernbanemuseets virke, praksis og habitus er permanente i et offentligt forum, som kan og vil blive læst af de medarbejdere man angriber.