Betjening af Hamburg Hbf efter Femern-tunnel (Generelt)
DSB har jo bestilt Talgo-personvogne og allerede fået leveret elektriske lokomotiver litra EB, som bl.a. skal være trækkraft for en togstamme a 8 vogne, som skal indsættes mellem København/Aarhus – Hamburg Hauptbahnhof som endestation. Da Hmb-Hbf allerede i dag er DB´s mest benyttede banegård for fjerntog i Tyskland, siger det sig selv, at der af drifts- og pladsmæssige årsager ikke er mulighed for lokomotivomløb og rangeringer for disse tog. Derfor skal disse togstammer tilkobles med to EB-er, en i hver ende.
Hmb-Hbf vil nok altid være endestation for disse nævnte tog, også via Femernbælt. Om dette så vil være tilfældet for togene Aarhus-Hamburg kan ikke siges i dag, da der skal bygges en ny fjerntogsbanegård (gennemgående) ved Hmb-Diebsteich lige nord for Hmb-Altona, som så bliver nedlagt.
Lige et par bemærkninger ang. kørsel for tog fra Lübeck-Hmb Hbf og videre sydpå og som nævnt, kun kan ske via spor 8, er følgende muligt. Ved at dreje fra på denne strækning ved Hmb-Horn kommer man ind på godstogssporene, som så følges forbi den nedlagte godsbanegård Hmb-Rothenburgsort og hvor man så kan komme videre af et spor mod Hmb-Hbf og ind på sporene 9-14.
For lokomotivtrukne tog fra Skandinavien, som kommer til at køre via Femernbælt og videre udover Hmb-Hbf mod syd opstår nok samme situation, som nævnt for DSB togene, hvis ikke en togstamme har en styrevogn eller er et togsæt med førerrum i begge ender. Alternativet er så, som i dag, at de kører via Padborg/Flensborg. At man i stedet kan bruge banegården Hmb-Harburg tror jeg ikke på, da en del fjerntog ikke standser her.
For lige at komme tilbage til godstogssporet, som går i en bue nordenom centrum af Hamburg by, kan denne også bruges, hvis en ICE, som kommer eller skal til Hmb-Hbf, fra eller til klargøringscentret i Hmb-Eidelstedt og af andre årsager ikke kan benytte sporene via Hmb-Dammtor, kan denne køre på nævnte spor.
Tak for det grundige svar som også samler op på brudstykker af svar andre steder i tråden. Jeg vil vælge at tolke det sådan at evt. nattog sydfra/sydpå enten må undgå Hamburg Hbf eller skal være af den nye type med styrevogn alt efter tidspunkt. Men at vende i sig selv er ikke det største problem, så længe den overordnede kapacitetsefterspørgsel ikke bliver forfærdeligt meget større på hovedbanegården og så længe det ikke betyder overbelastning af spor 8.