Folk ser ud til at have set sig sure på 3+2 sædeopstilling som om det er en dårlig ting i sig selv. Det er det ikke. Ringe sædekomfort er en dårlig ting. Hvis man indfører 3+2 opstilling i et for smalt tog, så giver det, ganske rigtigt, dårlig sædekomfort - og så er 3+2 en dårlig ide. Men når toget bliver tilpas bredt, så bliver der ikke noget betydeligt fald i komfort ved at indføre 3+2-opstilling.

Deri tager du med al respekt fejl. Komfort kan ikke reduceres til at handle om hvor bredt sædet er. Uanset centimetermål følger der et overordentlig betydeligt psykologisk komforttab med risikoen for at blive placeret i et midtersæde med fremmede mennesker på begge sider. Det er en psykologisk udsat position at der ikke er nogen retning man kan læne sig i for at skabe lidt afstand til sidemanden, uden at komme til at gnubbe sig op ad den anden sidemand. (Og du kan ikke sige at det er det samme med et vinduessæde -- man kan trykke sig op mod ydervæggen uden at skulle bekymre sig om hvorvidt væggen føler sig krænket af det).

Hvis vi skal sætte tal på, vil jeg sige at det er mindst 10 cm bredde værd at undgå midtersæderne. (I den forstand at jeg selv kun ville overveje frivilligt at indtage en midterplads hvis den var 10 cm bredere end de andre sæder).

((Og ja, sidegangsvogne har samme ulempe i forhold til storrumsvogne. Heldigvis er 3+0 selv med bogholder-logik dårligere end 2+2)).