Men man kan jo sige det samme om 2+2 sædeopstilling. Næsten alle førsteklassesprodukter (uden for Danmark) består i 1+2 sædeopstilling. Det første man får tilbudt er en opgradering til sædebredden. Altså er 2+2 sædeopstilling udtryk for et dybt perverteret forhold til passagerkomfort!

Hvis man forsøgte at presse 2+3 sæder ind i en dobbeltdækkervogn på 2,9 meter eller sågar en IC3 på 3,1 meter ville jeg være fuldstændigt enig med dig, at det var foragt for passagererne. Men i en Regina på 3,45 meter? Når man kommer op på den bredde, så kan 3+2 sæder være lige så bredde som 2+2 sæder i en dobbeltdækker. Og det er trods alt en sædebredde som folk gladeligt kører rundt i, i det meste af Europa.

Pris har en ganske stor betydning for toget. Det er bare ikke flyene som togene skal konkurrere med på de korte stræk, men derimod bilen. Dertil gør prisen en ganske betydelig forskel. Hvis togenes pris pludselig steg med 30 % men man til gengæld fik 5 centimeter mere sædebredde i regional og intercitytog... så ville jeg begynde at tage et kørekort.

Folk ser ud til at have set sig sure på 3+2 sædeopstilling som om det er en dårlig ting i sig selv. Det er det ikke. Ringe sædekomfort er en dårlig ting. Hvis man indfører 3+2 opstilling i et for smalt tog, så giver det, ganske rigtigt, dårlig sædekomfort - og så er 3+2 en dårlig ide. Men når toget bliver tilpas bredt, så bliver der ikke noget betydeligt fald i komfort ved at indføre 3+2-opstilling.

Hvad angår E4 Shinkansen, så mener jeg også selv at 3+3 opstilling var at gå over stregen - derfor sammenligningen med de ukomfortable engelske pendlertog. Grunden til at de indførte denne sædeopstilling var dog for at give folk et incitament til at sætte sig i underetagen, hvor der altid var 2+3 opstilling, selv i vognene uden pladsreservation.