Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SJ bestiller nye højhastighedstog hos Bombardier (Generelt)

af anho, 21/12 2021, 02:22 (1067 dage siden) @ Rail

Fordi alle ikke er super tynde mennesker.

2m90cm er en normal togbredde rundt omkring i Europa. Folk der ikke er super tynde tager også toget i Tyskland og i Frankrig. I forhold til denne bredde er Regina altså 55 centimeter bredere - rigeligt til at få plads til et ekstra sæde.

IC3 er 3m 10cm brede... Så kan man jo selv forestille sig komforten ved at smide en ekstra række ind på 25-35 cm

Hvorfor give dårlig komfort hvis man kan lade være?

Bedre benplads for samme persontæthed. Eller bedre økonomi, givende billigere billetter. Og fordi 3+2 sæder med moderne sædetyper i et tog på 3m45cm ikke er nævneværdigt ringere komfort end hvad man finder i en IC3'er. Ifølge din logik kunne man jo lige så godt lave 1+2 sædeopstilling i hele togets længde - for hvorfor give dårligere komfort hvis man kan lade være? Faktum er at der altid er både fordele og ulemper ved at justere sædeopstillingen. I et tog med bredde 3 meter ville det være idiotisk at lave 3+2 opstilling, men i et tog der er 3,45 meter er det en selvfølge. Sædeopstillingen tilpasses togets konstruktion.

Et Shinkansen-tog er 10 cm smallere end en Regina, men selv der er sæderne tilstrækkeligt bredde til at jeg ikke bemærkede forskel fra danske IC3 og IC4 tog da jeg kørte med dem, på trods af at sæderne er en lille smule smallere i en Shinkansen end i de danske fjerntog. Tvært imod var det en af de mest behagelige togture jeg har været på.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak