Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Great British Railways" - Danmark Burde Gøre Det Samme (Trafikpolitik)

af anders_vejby, 20/5 2021, 15:30 (1281 dage siden)
redigeret af anders_vejby, 20/5 2021, 15:49

https://www.railwaygazette.com/uk/great-british-railways-to-provide-united-accountable-...

Der er lige udkommet en ny rapport i Storbritannien som forslår at skabe en ny statslig ejet virksomhed som skal hedde "Great British Railways". Virksomheden skal fremover blandt andet stå for budgetteringen og planlægningen af de britiske jernbaner (fx. i forhold til køreplanen eller infrastrukturarbejder). Franchisingsmodellen droppes og bliver erstattet med koncessionskontrakter der i stor grad ligner det som allerede forgår i London i dag. Byens regionale trafikselskab "Transport For London" står nemlig for driften af London Overground og DLR, men udliciterer selve kørslen til private virksomheder. GBR skal med andre ord overtage indtægtsrisikoen fra de private trafikselskaber, men får fremover fuld kontrol over priserne, køreplanen, investeringsbehov og skal også, i stedet for Network Rail, eje hele infrastrukturen og alle stationer.

Den eksisterende model bliver derved betydeligt simplificeret, frem for alt fordi GBR overtager alle jernbanerelaterede opgaver fra DfT (den britiske trafikstyrelse), Network Rail (Storbritanniens "banedanmark") og endda visse opgaver fra de private trafikselskaber. Det bliver for eksempel altid GBR som skal betale kompensation for forsinkelser eller aflyste tog til kunderne. Dermed bliver det også GBR som ligesom tager ansvar for selve driftskvaliteten (også i forhold til rettidighed).

På mange måder kunne det måske godt forstås som en re-nationalisering af jernbanedriften, bare med den forskel at selve kørslen udliciteres, men den mere centraliseret form for organisation minder i hvert fald meget om en statsbane.

Som jeg ser det følger det egentlig også den eksisterende danske model når det kommer til vores busdrift. Den eneste forskel er at det i dag er regionerne som står for busdriften, igennem deres regionale transportselskaber (Movia, NT, Midttrafik osv), og ikke staten. Den anden forskel er at kommunerne (i største del) sikrer finansieringen til busserne. Men som jeg ser det fungerer modellen stort set ganske godt, problemet er bare at der på nationalplan endnu ikke er fundet en lignende løsning til jernbanen.

Mange er i dag utilfredse med DSB eller Banedanmark (og nogle gange også Arriva), men det er svært for kunderne at overskue hvem egentlig er ansvarlig for driften (og dermed for forsinkelser, aflyste tog osv). Privatiseringen af busdriften har på mange måder været en god idé og sparet rigtig mange penge, men i modsætning til Storbritannien har staten (eller kommunerne/regionerne) stadig haft muligheden for at bestemme køreplanen og sætte priserne, lige præcis som de statslig ejede trafikselskaber plejede at gøre, da de stod for selve kørslen. For buskunderne i Sjælland (for eksempel) er det også klart at det er Movia som står for hele busdriften og dermed er ansvarlig.

Men når det kommer til DSB, Arriva, Banedanmark, Lokaltog osv. bliver det hele lidt mere kompliceret.
Jeg synes egentligt at hvis man løste finansieringsproblemet, så kunne privatbanerne godt være en del af regionernes ansvar, ligesom de er det idag. Men ellers ville det måske give mening at erstatte den eksisterende overoverskuelig struktur bestående af Banedanmark, DSB og Arrivas franchisekontrakt, med en enkel organisation ("Danmarks Baner" fx) som skulle stå for jernbanedriften i hele landet.

Selve kørslen kunne stadig udliciteres til Arriva, DSB eller andre, men "Danmarks Baner" skulle i hvert fald tage ansvaret overfor kunderne, ligesom regionernes trafikselskaber gøre det i dag. Jeg synes derfor at vi i Danmark også har brug for vores ejet “Great British Railways”.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak