Ulempen er så, at udviklingen oftest går hurtigere end byggerier i det offentlige, og især meget hurtigere end den politiske proces. Så vi aner reelt ikke, om vi stadig kører rundt i konventionelle biler med fører, eller om alle har et selvkørende køretøj på det tidspunkt, og den kollektive trafik dermed har udspillet sin rolle.

Alt taler for at vi får selvkørende køretøjer.
Næppe de næste 10-15 år. Men givet efter år 2050.
Men som andre har påpeget løser det ikke trængslen ind mod og især i vore større byer

Alt peger også på at hovedstadsområdet også fremover vil have massive problemer med fremkommelighed i eget køretøj.
Tilsvarende må det forventes at Aarhus og vel området syd for aarhus til Trekantområdet i 2050 vil opleve tilsvarende udfordringer.

Derimod vil selvkørende køretøjer løse problemet med mangelfuld kollektiv trafik udenfor de større byområder.

Det vil jo være et sats at tage, at bruge endnu mange milliarder på en kollektiv trafik, som så måske viser sig at være overflødig.

Enig og derfor skal man satse på at pendlerruterne ind til de større byområder kraftigt forbedres i de næste 20 år, herunder med flere spor.
At man udbygger og forbedrer Metro, S-tog og letbane og måske genindfører 4-5 gennemgående sporvognslinier i nuværende Københavns kommune.

Derimod vil det givet være spild af penge at vedligeholde mange af de nuværende mindre jernbanestrækninger.
Det er for dyrt i forhold til hvad man kan tilbyde eller snarere opnå med selvkørende køretøjer.

Det er altid nemt at være bagklog, men bare vi dog havde haft modet for 15 år siden, da fx svenskerne indførte betalingsring og gav den i forvejen gode kollektive trafik et markant løft i Stockholm.

Der kommer en eller anden form for yderligere betaling for at køre i egen bil.
Bedste bud er stadig roadpricing men relativt billigt kunne man ved f.eks. motorveje og de lidt større indfaldsveje til Hovedstadsområdet indenfor motorringvej 3 lave betaling via nummerpladegenkendelse.

Udover at gøre det dyrere selv at køre kunne samfundet understøtte at såvel offentlige virksomheder såvel som private fik bedre fordele ved at placere sig ude i landet fremfor i København.

Udover at regering, folketing, ministerier og højesteret bør være placeret centralt kan stort set al anden offentlig virksomhed placeret udenfor København.
Næstved fåe snart noget ad udlændingestyrelsen. Men hvorfor ikke flytte alt omkring udlændinge til Næstved inkl. ankesager og domstolsbehandling af sager vedr. udlændinge. Så ville man få basis for interesseorganisationer, advokater etc. omkring dette område samlet et sted.
Tilsvarende alt omkring patientklager, patienterstatning og arbejdsskadesager samt arbejdstilsyn med deraf følgende domstolsbehandling.
Stort set alle styrelser, råd etc. kunne flytte ud og placeres hvor det gav mening i forhold samarbejdspartnere og sagsbehandling.
Det ville aflaste trængslen ind mod København.
Giv finansielle virksomheder en økonomisk gulerod ved f.eks at placere deres hovedkontorer udenfor København.
Mulighederne er mange hvis man tør!