Roadpricing (Trafikpolitik)
Tjen penge på massiv road pricing
Jeg ved ikke, om roadpricing hører hjemme på et jernbaneforum? Men hvorfor ikke? Jeg har et ambivalent forhold til roadpricing: Det er uden tvivl det mest præcise, kirurgiske instrument til at regulere biltrafik. Og hvis man snakker fordelingspolitik, kunne det måske kombineres med bilejerens privatøkonomiske forhold: Jo mere miljø-u-venlig bil, der kører på "det forkerte tidspunkt på det forkerte sted" og jo højere indtægt (og formue?) bileejeren har, jo højere roadprice. På den måde har man skabt en imponerende "grøn" reguleringsmekaniske. Men man har også skabt endnu en Ole-Stavad-misundelsemekaniske, der - i dén grad - holder styr på, hvor vi har været henne i vores bil.
Ønsker jeg at være min hustru utro - hvad jeg bestemt ikke gør, eller regner med at komme til at gøre - er det "slemt" nok, at jeg skal huske på at "glemme" min mobiltelefon derhjemme, så jeg ikke kan "spores". Men skal jeg også til at "skjule" min bils bevægelser for hende - og måske også andre - ja, så er vi kommet langt ud. Det rager ikke staten som sådan, hvor jeg - eller min bil - har været. Med mindre vi har gjort noget kriminelt.
Utroskab eller ej: Nogle gange har vi som mennesker bare lyst til at køre en tur - eller en omvej - i vores bil, uden at nogen som helst kan få videnskabeligt bevis for det.
Spørgsmålet må være: Kan man skabe en road-pricing-mekaniske, der ikke komprommiterer den personlige frihed og retten til at leve uden overvågning?
PS: Jeg går i øvrigt ud fra, at min nuværende gamle dieselhakker fra 2005 ikke indeholder software, der kan afsløre, hvor jeg har været henne.
PPS: Diskussionen må være i familie med diskussionen om "strækningskontrol", hvor man fotograferer nummerpladen ved strækningsstart og -slut og sammenholder med tidsforbrug. Meget billigere end stærekasserne og uhyggeligt effektivt. Men på bekostning af den personlige frihed.