Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Analyse: S-tog til Roskilde (Trafikpolitik)

af pjl, 18/12 2019, 21:25 (1800 dage siden) @ mpp

Punktligheden er en stor faktor i forhold til hvor lang tid folk rent faktisk skal bruge på en given rejse. Har jeg et møde i Roskilde klokken 12 gør det altså en forskel om jeg kan regne med hvad rejseplanen siger, eller jeg hellere skal tage toget 20 minutter før. Det er rigtigt at man så skal sammenligne med ERMTS, men togene der kommer til Roskilde vil stadig typisk have mere mulighed for at blive forsinkede end S-tog i lukket løb. Det kan så givetvist være en fordel at det i 2030 primært er regionaltog der betjener Roskilde og ikke et tog der kommer fra 4 forskellige steder i Jylland f.x.

Vi er ikke uenige i at punktligheden er meget vigtig - man skal kunne regne med tog/bus/metro. Min anke er den lidt kreative omgang med tidsgevinster. En rejse der tager 20 minutter, bliver ikke 1 minut kortere når toget kører til tiden, den varer stadig 20 minutter. Det er derfor en smule søgt at regne punktlighed som en nettotidsgevinst (Side 49: Punktlighed) for alle passagerer - dette minut per passager er stærkt medvirkende til at gøre den interne rente bedre, jeg synes det er en lidt skidt måde at argumentere på.

Man kunne også indføre et regionaltogssystem mellem Roskilde og Kastrup/Helsingør, det burde også kunne køre med en høj rettidighed så det er ikke kun S-Tog, der kan løse opgaven. Men jeg er da enig i at pendlertogene helst ikke skal blandes sammen med (være det samme som) langdistancetogene… men held og lykke med at overbevise DSB om det.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak