Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvor mange stammer til Superlyntog i Timemodellen? (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/1 2018, 08:36 (2491 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Lad os bare lege lidt med tanken om, at det rullende materiel til at gennemføre Timemodellens superlyntog skal købes "for sig selv" ude i fremtiden. Hvor mange stammer skal der så bruges (købes)?

Et groft regnestykke:

Kl. 12.00:

I København holder en ankommet stamme og en stamme, der er klar til afgang = 2 stammer
I Odense holder en stamme på vej mod øst og en stamme på vej mod vest = 2 stammer
I Aarhus holder en stamme på vej mod syd og en stamme på vej mod nord = 2 stammer
I Aalborg holder en ankommet stamme og en stamme, der er klar til afgang = 2 stammer

Hvis det er realistisk, at en stamme kan vende i henholdsvis København og Aalborg på ca. 60 minutter, kræves der ingen ekstra stammer i forhold til ovenstående.

K. 12.30:

I København holder en ankommet stamme og en stamme, der er klar til afgang = 2 stammer
I Odense holder en stamme på vej mod øst og en stamme på vej mod vest = 2 stammer
I Esbjerg holder en ankommet stamme og en stamme, der er klar til afgang = 2 stammer

Hvis det er realistisk, at en stamme kan vende i henholdsvis København og Esbjerg på ca. 60 minutter, kræves der ingen ekstra stammer i forhold til ovenstående.

I alt et behov på 14 stammer. Kan der ikke "vendes" på 60 minutter i København, Aalborg og Esbjerg kræves der yderligere 4 stammer, dvs. i alt 18 stammer.

Hertil kommer drifts- og værkstedsreservestammer. Hvor mange skal man bruge her? 1? 2? 3? 4? 5? 6? Flere?

Ovenstående omhandler stammer og ikke togsæt. Jf. Timodellen op- og nedformeres der ikke i Odense eller Aarhus undervejs. Eventuelle ændringer i stammestørrelser sker kun i København, Aalborg eller Esbjerg. Om det kan/skal ske ved at op- eller nedformere den enkelte stamme eller ved at "bytte stammer", skal jeg ikke kloge mig på.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak