S: 250-km/t-tog “tilkøbes” senere (Trafikpolitik)
Det forekommer at være rimeligt "socialdemokratisk" - hvorfor gøre det rigtige og fornuftige, når man kan gøre noget andet.
Strækninger bygges til 250 km/t, hvorfor det er fornuftigt at købe tog som kan køre mere end 200 km/t.
Og det tog som socialdemokraterne vil købe, vil formentlig være overdimensioneret til den øvrige trafik?
Dvs. at vi på et tidspunkt kan stå med et tog, som ikke duer som fjerntog, men heller ikke som regionaltog. Er vi på vej ind i en IC4 igen?
Jeg er stor tilhænger af højhastighedstog i Danmark og helt generelt, og de skal formentlig nok gøre deres indtog i et eller andet omfang i Danmark.
Men jeg synes, at det indtil videre giver god mening at satse på 200 km/t togsæt, fordi 200 km/t vil være den fremherskende strækningshastighed på fjernbanen omkring 2024 - når de første nye togsæt til 200 km/t leveres - og formentlig de efterfølgende 5-10 år.
Ifølge Transportministeriets anlægsrapport er status følgende på 250 km/t jernbaneanlæg:
* København-Køge Nord-Ringsted: Fuld funktionalitet i 2021
* Ny bane over Vestfyn: Del af Togfondens fase 1 men formentlig først klar i 2024
* Vejle Fjord: Del af Togfondens fase 2 og tidligst klar ca. 2030
* Hovedgård - Hasselager: Del af Togfondens fase 2 og tidligst klar ca. 2030
Dvs. vi er henne på den anden side af 2030, før togfondens fire strækningsafsnit med 250 km/t står klar. Resten af fjernbanen bliver maks. til 200 km/t. Aarhus-Aalborg er endnu ikke afklaret mht. 200 km/t. Kan blive alt mellem 160 og 200. Så jeg synes, det vil være overkill at købe tog til 250 km/t på det foreliggende grundlag.
Så vidt jeg husker, er merprisen for at drive et superlyntogssystem (200-250 km/t strækningshastighed) 300 mio. kr. højere pr. år ift. et superlyntogssystem til 200 km/t.
Man skal også huske på, at selv med 200 km/t som maks. hastighed for tog på fjernbanen vil der være store driftsmæssige fordele i forhold til den ikke helt optimale togdrift i dag.
Men jeg håber da, at det en dag bliver muligt at suse gennem det danske landskab med 250 km/t.