MO-vogne
Flotte billeder!
Der var seks MO-vogne, som kørte med tremmer for frontruderne lige til det sidste. Tre sjællandske vogne, 1861, 1862 og 1867 blev aldrig moderniseret overhovedet og fik sågar heller aldrig udvendig sandpåfyldning, så disse tre vogne kørte lige til udrangeringen som helt originale og uspolerede vogne. De tre jyske vogne, 1984, 1989 og 1992 var de tre første MO-vogne, som i 1960 blev ombygget til 1900 vogne med varmekedel og ombygget førerrum, men mærkeligt nok blev frontruderne på disse tre vogne aldrig forsynet med lamineret glas og lagt i simplexgummilister. Den første sjællandske "gamle" MO, som blev moderniseret og forsynet med varmekedel, var MO 1997, som i 1960 eller 1961 blev afleveret til driften, men denne første vogn fik dog også ombygget frontruderne og fik fjernet gitrene. Egentlig underligt, at der var så stor forskel på at håndtere tingene i hhv. 1. og 2. distrikt.
Venlig hilsen
Jens Møller
--
Jens MO-Møller