Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Farver på HFHJ personvogne 60 og 61 (2 fotos)

af neald, 8/3 2011, 17:51 (5011 dage siden) @ Ole Wedel Nielsen

Det kan ikke siges mere rigtigt. Eneste mangel er at udrangeringen af C60 og 61 skete da HFHJ anskaffede to brugte CLE vogne. Efter de nye Ytogs ankomst var det så også slut med de brugte CL, C62 og C63. Lokomotivfremførte tog var nu næsten slut. Eneste af slagsen var dagens første med en enkelt CLE, oftest fremført af marcipanbrød, se Grimstrups film om HFHJ fra 1988. Dette tidlige tog forsvandt dog defenitivt i 1989.
Senere, i 1993, sås dog indimellem et morgentog fremført af MX + et par BN vogne. Årsagen var at en Ytogsstamme var overgået til Gribskovbanen som følge af denne banes overgang til timedrift.

Undskyld jeg bryder ind midt i det hele. Men jeg vil gerne først nævne. at det var mig, der oprindelig satte gang i denne debat, da jeg til min store glæde så, at HFHJs materielliste var kommet på siden. Jeg har personligt set, fotograferet og kørt med C 60 i sommeren 1980 (tog 47) og har fotografisk dokumentation for anvendelse af C 61 i forsommeren 1981. Mine iagttagelser stammer fra sommerperioden, hvor oprangeringerne kan have været anderledes. I 1976, 77, og 78 anvendte man CDS C 41 C 42 C 60 C 61 sammen med de to DK vogne 76" 78" i bl.a. tog 47, men fra sommeren 1979 gik man over til at anvende enkelt DK vogn og to personvogn, altid C 61 og C 63 ell. C 60 og C 62. Sidste gang jeg så tog 47 som lokomotivtrukkent, var i sommeren 1984 og da bestod stammen af M 9 C 62 ell. 63 og B 64 ell. 65. Noget af stammen retunerede i tog 560 afg. Hundested 16.15, som samlede stykgods op, men som også medførte personvogn. Den dag blev det fremført af GDS L 1, for det var ikke ualmindeligt med lokomotivskifte ml. tog 47 og 560. Materiellet fra tog 560 retunerede som tomtog afg. Hillerød 18.00. Det skal nævnes, at M 11 var ude af drift den sommer, da den var gået på gulvet ml. Hundested og Vibehus. Jeg skal undlade, at spinde mere på dette, men bare understrege, at jeg ikke gør "vrøvl" som først beskrevet, men bare gør opmærksom. Tak for interessen og de dertil hørende kommentarer. Med venlig Hilsen Niels Carlsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak