Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Farver på HFHJ personvogne 60 og 61 (2 fotos)

af Peter R @, 8/3 2011, 05:37 (5011 dage siden) @ Claus Frost

Jeg mener at kunne huske følgende:

C60 blev aldrig ommalet i den orange farve og blev hensat i 1981 da den nye C60 blev sat i drift. Ophugget i Hundested på havesporet i 1984 sammen med GDS C41 & C42, som var blevet hensat da C62 & C63 var blevet indkøbt i 1978.

C61 "overlevede" indtil de nye Y-tog fra Scandia/Uerdingen i 1984 kom og overtog kørslerne i tog 12 & tog 47. Blev ophugget kort tid efter.

Tog 12 afgang Hundested kl. 6.38 var et skoletog til Hillerød som godt kunne have 250 passagerer og der var så 3 vogne på dette tog I 1982 kunne det eksempelvis have været B65, C62 & C61 - i ferie perioder var der kun 2 vogne. Vogn nr. 3 som var enten C60 eller C61 kørte så tom med tilbage til Hundested i godstoget tog 513 fra Hillerød kl. 8.32. De 2 sidste vogne kørte tilbage i tog 47 afgang Hillerød kl. 15.00.

Omkring omhugningen af C41, C42 & C60 kan jeg en sjov anekdote. Det første vogn af de 3 som blev ophugget var C41 som først blev afbrændt og så skåret op. Denne afbrænding gav anledning til så mange klager at miljømyndighederne nedlagde forbud mod denne metode. Herefter blev C42 & C60 ophugget uden forudgående afbrænding.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak