Et spørgsmål om farve
Nu har jeg fundet mine linie 1- og 14-bivognsskilte frem og fotograferet dem, og der er tydelig farveforskel på linie 1 og 14 mht. den røde farve:
Det er meget tydeligt, at linie 1's ettal er mere rødorange end linie 14's røde bundfarve:
Det er til gengæld lidt vanskeligt helt at sammenligne med RAL-kortet - her synes etterens farve at svare til RAL 3000 Ildrød (med alle forbehold for misfarvning på skiltet, der teoretisk kan stamme fra 1902, men også kan være lavet så sent som i 1966, hvor denne type skilte gik ud af brug).
Det er heller ikke nemmere med linie 14, men den røde farve er betydeligt mørkere - RAL 3001 Signalrød eller 3002 Karminrød. Linie 14 førte disse farver 1932-65.
De røde ledvogne havde en rød farve meget tæt på linie 14's røde farve, absolut ikke som linie 1's røde farve.
Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg