Kære Lars

Jeg kan desværre ikke kommentere direkte på dit sp. vedr. specielt E II 982, da jeg ikke har en kopi af ”Lokomotivkortet” og at ”Reparationsbogen” er i Odense. Men jeg er næsten sikker på, at ”spørg Århus” kan svare vedr. 982.

MEN – og jeg giver dig ret i lokomotivets udseende synes noget afpillet – sådan mere generelt ”holdt normalen op” fra begyndelsen af 1960´erne i og med indførelsen og antal af litra MY og MX. Forstået på den måde, at Maskinafdelingen begyndte at give flere og flere damplokomotiver en såkaldt ”fristforlængelse”.

F.eks. fik 991 (åh nej, ikke den igen ) S-rev i begyndelsen af 1960´erne og har kørt (kørte) faktisk på den indtil dampens officielle ophør i maj 1970. Hvorfor? Jo, normalt var det et sammenspil mellem antal kørte kilometer og kedlens- og fyrkassen ”karakterer” (tilstand), der afgjorde, hvornår lokomotivets skulle have en revision, stor eller lille (eller en rep. uden revision kaldet en ”0 reparation”.)

Altså jo mere kørsel (slidtage) jo kortere mellem eftersynene/normalen og i slutningen af dampperioden ”Fristforlængelser” p.g.a. manglende brug (slidtage).

At et lokomotiv ”var hensat” betød altså IKKE altid, at det ikke var driftsdygtigt, det var måske bare tilovers (overkomplet) eller som normalt, afventede indgang til værksted. Det var altså taget ud af ”driften” og afventede et og andet. Hvis vi lige tager vores 991 igen , fik den en stor revision i begyndelsen af 1960´erne og blev straks derefter ”Hensat efter S-rep”. Det var overkomplet, men klart til at sætte i drift når man ønskede dette. Men hvis et lokomotiv havde fået en ”Udrangeret efter hensættelse” var det slut. Kunne sælges til skrot eller hvad man nu ønskede.

Så ”normalen” i midten/slutningen af 1960´erne var den, at mange damplokomotiver kørte på fristforlængelser, da de ikke blev anvendt ”som i gamle dage” og nok ikke mindst, at Maskinafdelingen kunne se en ende på dampperioden og derfor ikke ville ofre det helt store, hvor mindre var acceptabelt. Derfor var det også ”normalt” at se et lokomotiv være både hensat, i drift, hensat o.s.v. i kortere perioder. Men det var altså ikke udløbet af en revisionsperiode, hverken på kedel eller fyrkasse.

Som et kuriosum var ”kritiske genstande” i slutningen af dampperioden for litra E, de Frichs byggede tendere (E II svejste). Som Kontorchefen i Maskinafdelingen så prosaisk havde udtrykt det, ”Frichs-gods”. Ofte tog en reparation af en tender længere tid end selv lokomotivet, hvorfor anvendelsen af reserve (midlertidige) tendere tog fart.

Håber det gav et lille svar.
Med venlig hilsen

Steff