Historiske markedsføringsnavne på rullende materiel

af Oversmeden, 8/1 2022, 09:41 (1083 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hvad med "Vognbjørne" . Findes her:
https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-brochurer/index.htm


Tydeligvis et markedsføringsnavn, men ikke et varemærke (heller ikke uregistreret). Varemærket var DSB (ikke registret).

Det er lidt sjovt med vognbjørn.
Første gang jeg så udtrykket anvendt var et svar fra SJ afsendte i september 1955 til DSB. Sagen var at DSB gerne ville vide hvorledes andre brugte denne transportform og derfor blev SJ, DB og SBB tilskrevet. Efter dette brev fra SJ, så spredte brugen af ordet "vognbjørn" sig meget hurtigt.
Tyskerne havde haft denne transportform længe - se nedenstående fra "Organ".
[image]
Af de skriverier DSB havde internt fremgik det også at tyskerne havde brugt "vognbjørne" i Jylland under krigen.

Herhjemme syntes der ikke at have været den store brug af "markedsføringsnavne" før indtil "engang i 1960'erne eller senere".
Frichs var ofte noget med "lokomotiv, xxx hk".
Jeg mindes heller ikke meget fra Scandia dengang.
Skinnebus syntes at være lånt direkte fra SJ (igen !) - se nedenstående fra SJ. Det stammer fra en længere rapport om skinnebusser som diverse danskere også fik nallerne i efter et besøg i Sverige i 1945.
[image]
Umiddelbart syntes det som at det primært er i nyere tid at producenterne af jernbanemateriel er begyndt at navngive deres produkter i markedsføringsøjemed.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak