Avatar

Historiske markedsføringsnavne på rullende materiel

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 7/1 2022, 20:55 (1083 dage siden) @ Hans T. Møller

Et varemærke er skam beskyttet af loven, og "TRIANGEL" var et registreret varemærke, jfr. Registreringstidende for Vare- og Fællesmærker nr. 20, 1933:

Reg. 1933 Nr. 527. Anmeldt den 14. Januar 1933 Kl. 11.27 TRIANGEL af A/S. De forenede Automobilfabriker, Fabrikation, Odense, og registreret den 27. Maj s. A. Ordet: Triangel. Mærket er registreret for Damplokomotiver, Diesellokomotiver, Motorsporvogne, Vognbremser, Hastighedsmaalere, Temperaturmaalere, Trykmaalere, Igangsætningsapparater, Bremseapparater, Sporskifteapparater, Vognhjul, Vognaksler, Vogn hjulslejer. Brændselsbeholdere, Oljebeholdere, Cirkulationspumper, Gearkasser samt Brændsel i fast Form og i Pulverform.

Ejeren af et registreret varemærke kan forbyde andre at benytte det til de varegrupper, som mærket er registreret for.

Ja, det er jo ligesom formålet med registreringen.

Nu har jeg selv haft fornøjelsen at registrere "Græsted Veterantræf" (Figurmærke), "TimeWinder" (Ordmærke) og "Pølsebrødet" (Figurmærke) og prisen afhænger en del af hvor mange grupper du lader mærket dække - og der må man sige at De forenede Automobilfabrikker har været ude med den brede pensel.

En registrering varer 10år, men kan forlænges ved ny indbetaling. Af gode grunde har DfA ikke gjort det, så idag kan man roligt starte en damplokomotivfabrik under navnet "TRIANGEL" :-) :-P


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak